Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
I forbindelse med den nationale beredskabsuge har Dansk Kennel Klub udarbejdet en guide til kriseparathed for hundeejere med fokus på, hvordan man bedst passer på både sig selv og sine dyr under en krisesituation.
Guiden handler ikke om frygt, men om at være forberedt og have styr på de vigtigste ting, hvis hverdagen pludselig ændrer sig. Blandt andet sætter guiden fokus på lager af foder, vand, medicin og andet vigtigt udstyr til hunden.
DKK peger samtidig på myndighedernes anbefaling om, at borgere bør kunne klare sig selv i mindst tre døgn under en krise, også når man har kæledyr i hjemmet.
På DKK’s hjemmeside finder du både deres guide til kriseparathed og links til Styrelsen for Samfundssikkerheds beregner, som kan hjælpe med at planlægge eget beredskab som hundeejer.