Store, brune øjne kigger op. En lille hale logrer, og små poter trisser hen mod dig. Hundehvalpe varmer alles hjerter, og de små kræ er populære. I 2016 blev der i Dansk hunderegister registreret over 60.000 nye hunde. Desværre er kun få klar over, at deres lille, nuttede hvalp kan være opdrættet på en såkaldt hundefabrik af bagmænd, der kun har hurtig profit for øje og ikke hundens ve og vel. Agria Dyreforsikring ser hvert år mange sager, hvor hvalpe bliver syge kort tid efter, at de er kommet hjem til en ny familie. Nogle af disse sager kunne have været undgået, hvis hvalpens baggrund og sundhedstilstand var tjekket før køb. Agria anbefaler derfor, at du forholder dig kritisk til det miljø, hvalpen er vokset op i, og at du taler med en dyrlæge, hvis du er i tvivl om dens helbred, inden du køber den. Sonja Karaoglan, direktør i Agria Dyreforsikring, siger: “Hvis din nye hund er født og opvokset i en stald, hundegård eller tilbygning, hvor den har levet en isoleret tilværelse, så begrænses dens fysiske og psykiske udvikling og udfoldelse. For at en hvalp kan blive mentalt og fysisk stærk, skal den have levet i gode rammer fra dag ét med meget menneskelig kontakt.” Ofte giver det første møde med hunden en indikation på, om hvalpen er opdrættet i et stimulerende og sundt miljø, fortsætter Sonja Karaoglan: “Hvalpe, der vokser op i huset sammen med familien og er vant til at omgås mennesker og høre husets lyde, er kontaktsøgende og udadvendte. Det er vigtigt, at hvalpen virker glad og imødekommende, når den ser dig. En sund hvalp har klare øjne, en fugtig og ren næse, ren pels og rene ører uden rødme eller skidt.” Gør dit hjemmearbejde, og vælg en sund hvalp Ifølge Sonja Karaoglan bør der ligge grundige overvejelser bag køb af en hundehvalp. Det første du skal overveje er, hvor meget tid du har, og derefter hvilken hunderace der passer til dig og til det, du kan tilbyde den. Agria anbefaler desuden, at alle nye hundeejere besøger forskellige hundeopdrættere og forbereder en tjekliste med ting, de skal være opmærksomme på: 1. Se dig omkring Miljøet, din hvalp er vokset op i, er helt afgørende for dens fremtidige udvikling. Hvalpene skal have været en del af en familie, så de har lært at omgås mennesker og er vant til huslige omgivelser og lyde. Spørg ind til, hvor hvalpene har befundet sig, hvordan omgivelserne har været, og bed også om at møde hvalpenes mor. 2. Kvittering/købskontrakt Købeloven giver dig to års reklamationsret, hvis det viser sig, at din hund har fejl eller mangler. Du er altid dækket af købeloven, når du handler i Danmark, uanset om hunden har stamtavle eller ej. Men husk at få en købsaftale, kvittering, evt. stambog eller en anden form for dokumentation på købet - ellers gælder købeloven ikke. Vær sikker på, at du ved hvor sælger bor og har diverse kontaktoplysninger, så du kan få fat i sælger igen, hvis der senere opstår problemer. 4. Stambog Når du overvejer, hvor du vil købe hund, er det værd at overveje, om den bør være stambogsført. Dansk kennel Klub (DKK) er den største stambogsførende organisation i Danmark og har et program for at sikre ordentlig avl. De foretager kennelbesøg, og håndterer klagesager, hvor der er opstået tvister mellem hvalpekøber og opdrætter. Opdrættere, der laver mange kuld, skal have en hundeholderuddannelse, hvor de bl.a. lærer om genetik, adfærd og sygdomme. 5. Sundhedsbog Når du har fundet en race og en hvalp, der passer til dig, hos en opdrætter, du føler dig tryg ved, bør du sikre dig, at hvalpen er sundhedstjekket, chippet og vaccineret, inden du overtager den. Der bør følge en sundhedsbog med udfyldt af en dansk dyrlæge (medmindre du er bevidst om at hvalpen er importeret). Her er det vigtigt at tjekke, at en dansk dyrlæge har givet hvalpen alle vigtige vaccinationer, ormekure samt chipmærke - og desuden at den ikke har nogen anmærkninger. Er der er anmærkninger, skal du tjekke hos anden kyndig person end opdrætteren, hvad det kan betyde for hvalpens fremtidige sundhed. 5. Billigt kan hurtigt blive dyrt Pas på, at du ikke bliver grebet af lidt for gode tilbud. En billig hundehvalp, der kommer fra mangelfulde kår, kan meget vel vise sig at blive dyr på sigt på grund af omkostninger til dyrlæge og medicin. 6. Gode spørgsmål, du kan stille opdrætteren ? Hvordan er hvalpens forældres temperament? ? Er det tævens første kuld? DKK anbefaler maksimum 4 kuld i tævens liv. ? Hvor gammel er tæven? Dansk Kennel Klub anbefaler, at tæven skal være mindst to år, inden hun får hendes første kuld. ? Er hvalpen vant til børn og/eller andre husdyr? ? Hvor blev hvalpene født, og hvor har de deres dagligdag? ? Hvordan er hvalpene blevet socialiseret og miljøtrænet? ? Er hvalpen importeret? ? Er der anmærkninger fra dyrlægen i sundhedsbogen? ? Er hvalpen vaccineret i henhold til de danske anbefalinger? ? Er hvalpen ID-mærket og registreret i hunderegisteret? Læs mere om det gode hvalpekøb hos Agria eller på www.købhund.dk
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.
En video af syv hunde på en kinesisk motorvej er gået verden rundt med over 230 millioner visninger og en fortælling om en heroisk flugt fra kødindustrien. Men bag de dramatiske billeder gemmer sig en langt mere jordnær forklaring.
Mød den hollandske spidshund med det ikoniske "brille-look" og et hjerte af guld. Nanna Eriksen fra Kennel Livive’s tegner her et kærligt portræt af Keeshonden, en overset raceperle, der er den ultimative skygge og trofaste følgesvend for sin ejer.
Dansk Canicross Forbund satte i søndags et imponerende punktum for Dog Series 25/26. Hele 182 ekvipager var samlet på en gammel campingplads i Thy til en finale præget af høj fart, kølige temperaturer og enestående natur.
TV Midtvest rapporterer om flere tilfælde af hjerteorm i det jyske. Læs mere om, hvordan smitten spredes, og hvordan du med en lille indsats kan være med til at forebygge sygdommen i dit lokalområde.
Efter en alvorlig sygdom nyder 6,5-årige Elliot nu livet på en velfortjent ferie med rekreation. Bo og Lone Olsen har taget turen fra Odsherred på Nordsjælland til Rold Gl. Kro (Hundekroen) for tredje gang.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Foråret kalder på nye eventyr i det danske landskab sammen med din hund. Vi har fundet fem gode destinationer, placeret i hver landsdel, så I kan få en uforglemmelig weekendtur ud i det blå.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?