Bjarke Kirkegaard Nielsen
Man ser det i mange film. En hund sidder på et internat, og hver gang der kommer en familie for at finde et nyt kæledyr, håber den at blive valgt. men hver eneste gang går familien forbi denne hund.
Sådan en hund er Bob også. Bob er en tre år gammel presa canario blanding, der ankom til RSPCA i 2019, efter den havde strejfet omkring. Det skriver BBC.com.
Herefter brugte ansatte på RSPCA i Birmingham halvandet år på at træne hunden op til at blive en god familiehund.
Nu har Bob i seks måneder siddet og håbet på, at en familie vil tage ham til sig, og han er blevet set cirka 200 gange, men han er fortsat en ensom hund, der mangler en familie.