Tine Luther
Gravhunden Hallie fra USA, naturligvis, er formentlig den eneste blinde hund i verden, der fremstiller malerier. Hunden blev angrebet af Sudden Acquired Retinal Degeneration Syndrome og blev helt blind i løbet af nogle få dage. Ejeren, DeeDee Murray, fortæller, at Hallie de følgende måneder var ganske deprimeret. For at hjælpe hunden med at vænne sig til sin blindhed, lavede Murray små stier gennem huset ved hjælp af puder (se video) samt udlagde luftmadrasser i haven, så hunden havde noget at støtte sig op af. Inden sygdommen havde Hallie allerede lært at tage en pensel i munden og male med den, og da hendes humør steg igen, begyndte DeeDee Murray at lære sin 4–benede ven at male som blind. Hunden fremstiller kunst, og ejeren stempler malerierne med dens poteaftryk for så at lægge dem på hjemmesiden (link under billedet til højre) med henblik på salg. Alt overskuddet går til Purple Heart Rescue, en hunde-velgørenhedsorganisation. Ifølge DeeDee Murray elsker gravhunden at male, og Murray må give den besked på at lægge penslen, når det er nok. Kilde: lifewithdogs.tv