Området ved byen Nis i Serbien var rammen om dette års VM for stående jagthunde i dagene 19.-21. okt. Over hele Centraleuropa og ikke mindst på Balkan er der tradition for at drive mange forskellige former for jagt med hund. Så det er ikke helt nemt at begå sig i den internationale konkurrence. Og til VM møder så nogle af de allerbedste danske hunde deres udenlandske konkurrenter. Dansk sejr i Sct. Hubertus Efterhånden har de danske hundefolk og deres hunde oparbejdet et ry som nogle af dem, man virkelig skal holde øje med. Fire gange på 7 år har den unge Christine Due med to forskellige ruhårede hønsehunde opdrættet af hendes far, Anders Due, stået øverst på medaljeskamlen i den individuelle konkurrence Sct. Hubertus for kvinder. I år var det så herrernes tur til at kravle helt til tops i Sct. Hubertus, hvor sejren gik til Poul Valdemar Nielsen med sin breton Pvn’s Darwin. Poul Valdemar Nielsen har i øvrigt været Verdensmester i denne disciplin 2. gang tidligere. Denne disciplin er den jagthundeprøve, som kommer tættest på rigtig jagt. Her bedømmes jagtforståelse, våbenbetjening og føring af hunden. Prøven løber over 20 minutter, og føreren vægtes med 70%, hunden med 30%. I løbet af de 20 minutter handler det om at finde to fugle, som hunden tager stand for, og nedlægge fuglene i første skud. Holdguld Herudover blev det også til holdguld i VM i Sct. Hubertus. Det gik til et hold bestående af – igen – Poul Valdemar Nielsen igen i samarbejde med Darwin og Harris Jensen med sin engelske setter, Bob. De øvrige danske deltagere endte ikke på medaljeskamlerne, men Ventzislav Simeonov med sin korthårede hønsehund Linda opnåede et flot Tres bon, så endnu en gang viste de danske hunde international topkvalitet.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Fantastisk præstation af det danske landshold ved VM i Østrig i weekenden
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Farver, blade og glade snuder – vi vil se jeres bedste efterårsbilleder
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
I sidste nummer af HUNDEN kunne I læse raceportrættet af den irske ulvehund. Måske fik I lyst til at møde de blide kæmper og høre lidt mere om, hvad vi, der har dem, bruger dem til og ikke mindst, hvor I kan møde dem og høre meget mere, end denne artikel kan fortælle
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Det nye nummer af HUNDEN er spækket med alt det, vi elsker – fællesskab, viden og kærligheden til hunde.
Det er snart halloween og derfor er det også absolut højsæson for græskar. Men hvordan er det nu med hunde og græskar?