Hunde er familiemedlemmer. Faktisk er din hund sikkert det bedste familiemedlem, du nogensinde har haft! Der findes tusinder af måder, hvorpå din menneskefamilie kan gå dig på nerverne og gøre dig skør. Sådan er det ikke med vores firbenede venner. Jovist – de kan bide ting i stykker, besørge på tæppet eller tygge i et par sko. Men på trods af det, formår de stadig at være de mest opdragne medlemmer af familien. Her er ti måder hunde putter resten af familiens medlemmer til skamme på: 1. Ingen akavede samtaler Du skal aldrig diskutere blomsten og bien med din hund. Du skal heller ikke tolerere din hunds upassende politiske tirader til jul. Du skal heller ikke forklare hunden, hvorfor du ingen kæreste har. Din hund er bare glad for at høre din stemme. Intet andet. 2. De er fantastiske roadtrip partnere Der er ingen klager fra bagsædet. Der er ingen der skal tisse konstant eller er tørstige. Der er heller ingen der klager over det valg af musik, eller over dine kørefærdigheder. Hunde er bare glade for at kunne få lov til at stikke næsen ud af et åbent vindue og nyde alle duftene – selvfølgelig med sikkerhedsselen på (sikkerhed først). 3. De dømmer ikke Man laver mange mærkelige ting, når man er alene hjemme. Altså – mærkelige ting! Men din hund vil aldrig dømme dig, lige meget hvad. Den vil heller ikke dømme dig for endnu ikke at have børn, for at finde ud af hvad du vil, eller for at have problemer med at finde et arbejde. Faktisk betyder alt det ovenstående, at din hund får lov til at bruge mere tid sammen med dig – og det er det eneste den vil. 4. Du skændes ikke med din hund Selvfølgelig kan de godt skabe lidt påstyr – specielt ved sengetid, badetid eller dyrlægetid. Men din hund begynder ikke at brokke sig over at opvasken ikke er taget, at børnene ikke er hentet fra dagplejen eller andre småting. Din hund er altid på din side, fordi så sej er den bare. 5. De er nemme at gøre tilfredse Det er svært at shoppe til andre mennesker. Julen er et mareridt af dyre gaver og aldrig at vide, hvad man skal købe. De daglige indkøb, der skal tilfredsstille alles behov, er utålelige. Din hund derimod, er glad for alt hvad den får. Både nyt legetøj, ben, godbidder, bolde og alt muligt andet! Hvad end du kommer hjem med, er det den bedste gave nogensinde! 6. De er altid glade for at se dig! Hvornår er sidste gang en af dine familiemedlemmer løb hen til døren for at sige hej til dig, hoppede op i dine arme og teede sig som om du var den vigtigste person i verden? Sådan er det hver eneste gang, du træder ind ad døren for din hund. De er den gladeste hund i verden, hver gang de ser dig! 7. Det bliver ikke underligt når de slikker dig i ansigtet Når din hund slikker dig i ansigtet er det fint. Når onkel Jens gør det, er det bare underligt. 8. De skuffer dig aldrig Dine børn dumper måske en eksamen. Dine forældre stemmer på dem, der har i sinde at køre landet i sænk. Din søster dater en klovn. Men din hund vil aldrig gøre sådan noget. Det værste den kan gøre er at udslette skraldespanden, fordi der er noget velduftende deri – men det ødelægger ikke dit liv. 9. Du kan ikke være sure på dem Man kan være sur på onkel Jens i lang tid, efter han har slikket dig i ansigtet. Men når man kigger ind i et par dybe, brune, smukke hundeøjne, så smelter man bare. De kan ikke gøre for, hvordan de er. Tilgivelse er nøglen til et lykkeligt forhold, og med hunde er det næsten for nemt. 10. De elsker dig ubetinget! Hunde udviser den mest ægte form for kærlighed i verden. De bliver hos dig lige meget hvad. De er loyale, uanset hvem du er, og hvad du laver – og sådan er det desværre ikke altid med familien. Kilde: Dogtime.com
Mange kender det: Bilen er pakket til bristepunktet, kaffekanden er fyldt, og vækkeuret ringer før en vis herre får sko på. Men hvornår tipper det fra en sund hobby til en total livsstil?
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Vidste du, at du med simple øvelser kan styrke bånddet mellem dig og hunden? Vi har samlet fem sjove øvelser, der ikke bare aktiverer din hund mentalt, men også bygger tillid og forståelse mellem jer i en travl hverdag.
Skal du rejse med hund til Frankrig i 2026? Få styr på regler om EU-pas, rabiesvaccination, indrejsekrav og særlige regler for hunderacer, så du undgår problemer ved grænsen og kan nyde ferien uden bekymringer.
Når pinsesolen står over Skagen den 23. og 24. maj 2026, danner Skagen Strand Hotel & Resort rammen om en stemningsfuld nordisk udstilling med både historie, hunde og fællesskab i centrum.
Skovlund Stadion danner rammen om IDC World Championship IGP fra 1. til 3. maj. 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om den prestigefyldte titel i den vestjyske forårssol.
En tre måneder gammel hundehvalp er blevet dræbt nær Ramme i Vestjylland, og ifølge Naturstyrelsen er der ikke tvivl om dødsårsagen. Bidmønsteret peger entydigt på ulv.
Foråret er tilbage, dagene bliver lysere, og solen begynder for alvor at få fat – og dermed er scenen sat. Glæd dig til årets første store udendørs hundeudstilling, som igen i år strækker sig over tre oplevelsesrige dage fyldt med liv, fællesskab og imponerende hunde.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?