Tine Luther
En tur i det blå med din bedste ven, kan da ikke være helt dårligt. Lørdag d. 10. september arrangerer Aktivitetsudvalget under Dansk Berner Sennen Klub WALKATHON over hele landet til fordel for kræftforskningen hos hunde! Arrangementet er for ALLE racer, store som små. Vi går ca. 5 km. Vi mødes fem steder i Danmark så kom og vær med: Boserupvej 100, 4000 Roskilde – den store P-plads kl. 10.00 Grenen, 9990 Skagen – parkeringspladsen kl. 10.00 Bøgedalsvej 6, 8680 Ry – ligger på FDF lejrområde Sletten kl. 10.00 Fredstedvej, 6100 Haderslev – parkeringspladsen for enden kl. 14.00 Den Fynske Landsby, 5260 Odense – kl. 11.00 De fleste af stederne vil der efter gåturen være mulighed for at købe kaffe/the, øl og vand med kage til. Det koster 25 kr. Som deltager bidrager du med din tilmelding til at støtte den gode sag. Alle pengene går ubeskåret til LIFE (tidligere Landbohøjskole) og det kræftforskningsprojekt, som Dansk Berner Sennen Klub deltager i. For at kunne køre projektet videre, skal der skaffes en del penge, og det kan du være med til ved at gå en tur. Et projekt som i sidste ende også kan komme mange andre hunde til gode, hvis vi kan finde nogle resultater, som kan hjælpe os nærmere. Prisen for deltagelse er 25 kr. pr. person, som betales kontant ved ankomst. Tilmelding senest den 7. september 2011 til dbskwalkathon@yahoo.dk Angiv venligst navn, antal personer og antal hunde ved tilmelding og hvilken by du deltager i. Har du ikke mulighed for at ”gå en forskel” kan du også hjælpe ved at indbetale et beløb til kræftforskningsprojektet på konto 1551 0010652073 i Danske Bank. Vel mødt ! Nærmere information for hvert sted via linket under billedet til højre.