Ta’ hunden med – og gå for en god sag

03-06-2015 08:59
I 13 byer landet over afholder Dansk Motions Forbund i uge 24 og 34 velgørenhedsvandringer for at samle penge ind til Børnecancerfonden.
Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock

Distancerne er på velgørenhedsvandringerne er på henholdsvis 5 og 10 kilometer og varer mellem 1 og 3 timer. Det koster 30 kr. at deltage, og overskuddet går i år til Børnecancerfonden. Hunde er velkomne og skal føres i snor. Velgørenhedsvandringerne arrangeres af lokale vandreforeninger under paraplyorganisationen Dansk Motions Forbund. Tidligere er overskuddet fra vandringerne gået til UNICEF, Hospitalsklovnene, Hjerteforeningen og Børneulykkesfonden. "Vi oplevede at interessen faldt over årene – også for vandreforeningerne generelt. Jeg håber, det får en opblomstring, fordi det er en dejlig social og afslappende måde at få sig rørt på, og man får snakket med en masse mennesker," fortæller formand for Dansk Motions Forbund, Gunner Faarup Nielsen. Ved sidste års vandringer deltog cirka 800 deltagere, og der blev samlet 25.000 kroner sammen. Arrangørerne håber, at deltagertallet stiger til 1000 i år. VELGØRENHEDSVANDRINGER 2015 Hadsund: 9/6 Hillerød: 9/6, 11/6, 18/8, 20/8 Holstebro: 9/6, 10/6 Kerteminde: 9/6 Læsø: 9/6 Ribe: 9/6 Varde: 9/6 Vejle: 9/6 Skanderborg: 10/6 Aarhus: 11/6 Haderslev: 11/6 Nakskov: 11/6 Greve: 20/8 DU KAN FINDE FLERE OPLYSNINGER OM DE ENKELTE TURE VIA LINKET UNDER BILLEDET TIL HØJRE. Kilde: firmaidraet.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout