Tine Luther
Prins Henriks forrige gravhund, Vega, blev kørt over af en bil i Nordsjælland og mistede livet. Hans nye ruhårede gravhund, den nu seks måneder gamle Querida, som han fik i begyndelsen af året, er også blevet kørt over – heldigvis ikke med så alvorlige følger. Querida blev kørt over af prinsens egen golfvogn på Gråsten Slot og blev efterfølgende bragt til det lokale dyrehospital, hvor man kunne konstatere, at der var brud på bækkenet. Om Querida vil komme sig helt uden mén, er endnu for tidligt at sige. Prinsgemalen har for øvrigt selv givet hunden det spanske navn Querida, som betyder ”elskede”. Ifølge Billedbladet er prinsgemalen rystet over hændelsen og overvejer for første gang at kigge sig om efter en race, der er lidt nemmere at opdrage og træne end den selvstændige gravhund, der gerne går sine egne veje – sommetider til skade for sig selv. Kilde: bt.dk og billedbladet