Tine Luther
Ukendte gerningsmænd brød i nat ind i en hundepension på Abelonelundvej i Middelfart, hvor to hunde var anbragt af politiet med henblik på aflivning. Den ene hund var en blandingshund fra Odense. Den var indstillet til aflivning, fordi den har bidt en anden hund ganske voldsomt, blandt andet med kraftige skader i hovedet til følge. Sagen var imidlertid anket til Rigspolitiet, som endnu ikke har truffet afgørelse om hundens videre skæbne. Den anden hund, der skulle aflives, var en amerikansk staffordshire terrier. Det vides ikke, om ovenstående sag hænger sammen med sagen om de ti hunde, der fornylig blev stjålet fra et internat på Sjælland. Disse hunde var ligeledes anbragt af politiet. Politiet vil gerne høre fra personer, som kan bidrage med oplysninger i de to sager. Ring på tlf. 114 Kilde: dagens.dk