Giardia er ikke en orm eller en bakterie, men derimod en mikroskopisk, encellet organisme, en såkaldt protozo. Selvom den er usynlig for det blotte øje, kan den anrette store skader i hundens tyndtarm. Her hæfter den sig fast på tarmvæggen og forhindrer hunden i at optage næringsstoffer korrekt fra sit foder.

Det, der gør Giardia særligt udfordrende, er dens livscyklus. Parasitten findes i to former: den aktive form, der lever inde i tarmen, og cyste-stadiet, som udskilles med afføringen. Disse cyster er ekstremt hårdføre. De kan overleve i månedsvis i fugtige omgivelser, i vandpytter eller i jorden, og de tåler både frost og almindelige rengøringsmidler. Det betyder, at hunden meget let kan blive smittet igen og igen, hvis ikke man tager de rette forholdsregler.

Symptomerne man aldrig må ignorere
Det mest karakteristiske tegn på Giardia er diarré, men det er sjældent en "almindelig" maveomgang. Ved Giardia ser man ofte, at afføringen er meget lys, nærmest gullig eller lerfarvet, og den kan have en fedtet konsistens og en usædvanlig kraftig stank. Det skyldes, at fedtet fra maden ikke bliver optaget i tarmen, men ryger direkte igennem.

Mange hundeejere oplever, at diarréen er intermitterende. Det betyder, at hunden kan have fin afføring i tre dage, hvorefter den pludselig får tynd mave igen. Dette snyder ofte ejeren til at tro, at problemet er løst af sig selv. Udover maveproblemerne kan hunden udvise tegn på vægttab, selvom den spiser som den plejer, og den kan virke mere mat og energiforladt på grund af det manglende næringsoptag. Især hvalpe og ældre hunde er udsatte, da deres immunforsvar ikke altid kan holde parasitten nede.

Hvordan stilles diagnosen?
Hvis du har mistanke om Giardia, er det ikke nok med en hurtig undersøgelse hos dyrlægen. Fordi parasitten ikke udskilles i hver eneste afføring, kræver det ofte en opsamling af prøver over tre på hinanden følgende dage. Ved at blande disse prøver øges chancen for at finde cysterne i mikroskopet eller via en såkaldt ELISA-test, der leder efter specifikke proteiner fra parasitten. Det er vigtigt at få stillet en præcis diagnose, da behandlingen mod Giardia adskiller sig fra behandlingen mod almindelige indvoldsorm.

Den store rengøringsudfordring
Behandlingen af Giardia består typisk af en kur med enten fenbendazol eller metronidazol. Men medicinen er kun halvdelen af kampen. Hvis hunden lever i et miljø, hvor der stadig findes cyster, vil den smitte sig selv igen med det samme, den slikker sine poter eller vasker sig.

Hygiejnen skal derfor op i et helt andet gear. Alle hundens tæpper, puder og kurve skal vaskes ved mindst 60 grader, da det er den temperatur, der skal til for at dræbe cysterne. Mad- og vandskåle skal skoldes med kogende vand hver eneste dag. Det anbefales også at vaske hunden i en klorhexidin-shampoo i starten og slutningen af behandlingen for at fjerne cyster, der sidder fast i pelsen, særligt omkring bagenden.

Gulve og overflader bør rengøres grundigt, og hvis det er muligt, bør man bruge en damprenser. Giardia hader tørre miljøer, så efter rengøring er det en god idé at sørge for grundig udluftning og total udtørring af alle flader.

Forebyggelse
For at undgå smitte i fremtiden bør man være opmærksom på, hvor hunden drikker vand. Vandpytter i hundeskove er rene "hotspots" for Giardia. Det er også god skik altid at samle op efter sin hund med det samme. Da cysterne er smitsomme med det samme, de rammer jorden, er hurtig fjernelse af afføring det bedste værn mod at sprede smitten til andre hunde i nabolaget.

Hvis din hund er testet positiv, bør du informere dine hundevenner, så de kan være ekstra opmærksomme. Selvom Giardia er en sejlivet modstander, kan man med den rette kombination af medicin, ekstrem hygiejne og tålmodighed vinde kampen og få en glad og rask hund igen.