Tine Luther
1000 hundeejere deltog i undersøgelsen fra Skyscanner. Blandt de kvindelige deltagerer oplyste 21%, at de, når de rejser på ferie, savner deres partner – og hele 37% kundgjorde, at de savnede deres hund mest. Det var i øvrigt samme procentdel af mændene, der oplyste, at de savnede deres partner. Det er så åbenbart ikke helt gengældt. Undersøgelsen viste også, at mange hundeejere tager kontakt til deres hund under ferien. 40% havde ringet eller skrevet hjem for at høre til hunden, og 14% har ladet hunden høre deres stemme over telefonen. 5% har endda brugt Skype i kontakten med deres hund. Endelig har 3% vendt næsen hjemover tidligere end planlagt, fordi de savnede deres dyr for meget. Kilde: jv.dk