Tine Luther
En kvinde fra Colorado Springs har gjort noget ualmindelig utraditionelt for at redde en moderløs hvalp. Han tog ikke føde til sig og var blevet så svag, at han dårligt bevægede sig. Kvinden, der ønsker at være anonym, fordi hun selv synes, hendes tabubelagte handling er meget mærkelig, har selv et barn på godt et år og har derfor mælk i brysterne. Hun kunne ikke bare sidde og se hvalpen dø – og pludselig slog det hende, at hun kunne prøve at lægge den til brystet. Som sagt – så gjort. Og det virkede! Hvalpen diede straks og reddede dermed livet. Kvinden er lykkelig over, at hvalpen blev reddet – så samtidig med at hun er stolt over det, er hun en smule flov over at have ammet en hundehvalp. Hun fortæller, at aldrig i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at hun ville gøre det. Hvalpen er nu lidt over en uge gammel og har ikke længere brug for mælken fra sin menneskemor. Han lever nu udelukkende af flaskemælk. Dyrlæger anbefaler ikke, at man lader hvalpe leve af menneskemælk – men som en helt kortvarig nødløsning som i dette tilfælde skader det ikke. Menneskemælk er ikke egnet til dyr – og desuden kan amning give risiko for, at sygdomme, der kan smitte fra dyr til mennesker, overføres til barnet. Kvindens barn var vænnet fra modermælken, så hun frygter intet i forbindelse med hvalpeamningen. Se Chanal 13's indslag om kvinden, der ammede hvalpen, via linket under billedet til højre. Kilde: krdo.com