Idømt fængselsstraf for at pudse hunde på anden mand

26-09-2011 14:43
I dag blev en hundeejer idømt seks måneders ubetinget fængsel for at pudse sine to hunde på en bilist.
Copyright Hunden.dk
Den ene af de hunde, der blev pudset på bilisten, var af racen schæferhund. Den anden var en grand danois, der nu er død. (MODELFOTO: hunden.dk/Jørgan Bak Rasmussen)

Ifølge bilisten havde denne stoppet sin bil for at påtale, at schæferen og grand danoisen løb rundt på Jerismosevej i Greve. Dette provokerede den 54–årige hundeejer så voldsomt, at han åbnede bildøren og pudsede de to hunde på bilisten, som blev bidt underarm, balle, lår og underben. Hundeejerens udlægning lød, at bilisten havde skubbet ham om kuld, og at hundene angreb for at forsvare ham. Dette tog Retten i Roskilde ikke for gode varer, og hundeejeren blev således idømt et halvt års ubetinget fængsel og frataget retten til at have med hunde at gøre resten af sit liv. Han ankede straks dommen til Østre Landsret. Hvis han taber sagen igen, vil schæferen blive aflivet. Den er pt. anbragt på et internat. Grand danoisen er død. Kilde: nyhederne.tv2.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout