Hvalpe reddet eller stjålet fra stor-kennel?

03-06-2014 13:41
Fra en stor–kennel fjernede et søsterpar to hvalpe, som de mente var i alvorlig fare. Først frikendte retten dem – nu er de dømt for tyveri af hvalpene.
Copyright Hunden.dk
De to hvalpe, der blev fjernet fra storkennelen var af racen fransk bulldog. (Modelfoto: Shutterstock)

Sammen med nogle hundevenner besøgte Helene Kjærsgård-Jensen og Ida Holst Kristensen fra Samsø Kennel Stenildgård i udkanten i Himmerland for at komme i dialog med kennelejeren om den måde, hendes hunde levede på. En stor mængde hunde levede efter søstrenes mening under kummerlige forhold i gamle staldbygninger. Kennelejeren viste sig at være på ferie, da søstrene opsøgte kennelen. Da de så to fransk bulldog–hvalpe, der var placeret i en stærkt solskin var placeret i en løbegård uden vand og uden mulighed for at søge skygge, besluttede de at tage hvalpene med. Hvad de mente, var en redningsaktion, mente kennelejeren var tyveri, og sagen kom for retten. Sagen blev i første omgang afgjort i byretten i Aalborg i august 2013, hvor søstrene blev frifundet for tyveri med henvisning til nødretsparagraffen. Sagen blev anket af anklagemyndigheden, og kvinderne blev mandag dømt for tyveri. Straffen blev gjort betinget med en prøvetid på to år. De dybt skuffede søstre overvejer nu at få sagen bragt op i Højesteret. Se mere om sagen via linket under billedet til højre. Kilde: www.nordjyske.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout