Hunde har ikke forstand på trafik!

25-08-2013 08:21
Hunde har helt styr på tingene, når det kommer til at hente hjemmesko, forudsige uvejr og se fjogede ud, når sandwichen du lige har efterladt på bordet pludselig er forsvundet. Men det med at være sikker i trafikken forstår de bare ikke.
Copyright Hunden.dk
Vær sikker på at du og din hund er synlige i trafikken. (Foto: Orbiloc)

”Hunde ved ikke, at biler kan være farlige, og at de kan komme til skade, hvis de går ud foran en bil”, siger hundeejer Betina Bæk. ”Lyden af biler og lastbiler kan gøre dem urolige, men hunde kan ikke finde ud af at forholde sig til trafikken på samme måde som os.” Hunde er som små børn. De har slet ingen forståelse for trafiksikkerhed. De ser sig ikke for, men løber bare ud på vejen hvis de f.eks. fanger duften af noget eller ser en anden hund. Vær synlig Med efterårs- og vintermånederne på trapperne går vi en mørk tid i møde, hvor den kan være sværere for bilister, cyklister og andre trafikanter at se dig og din hund. Derfor sætter Orbiloc igen i år fokus på en række gode råd, som opfordrer til øget synlighed. En gåtur med Fido mens tusmørket falder på eller under en frostklar aftenhimmel lyder rigtig hyggelig. Men i virkeligheden kan gåturen med hunden i mørket hurtigt forvandles til en gyser – fx hvis man ikke er synlig for bilisterne. Vær derfor særlig opmærksom hvis din hund er vant til at gå uden snor. En hund, der løber frit rundt i mørket, er desværre ekstra udsat, da bilisternes nedsatte sigtbarhed gør det sværere at se din hund. Lone Hansen har valgt at give sin seksårige labrador King en Orbiloc lygte i halsbåndet på gåturene. ”Med lygten er King synlig flere kilometer væk,” siger Lone Hansen. ”Bilister kan se ham på afstand, og det gør mig roligere, specielt når han ikke er i snor.” Klæd dig sikkert på i mørket Mange hundeejere forkæler deres hunde med flotte dækner, halsbånd og endda hundesko, som er den seneste trend. Men hvis skal du være sikker på, at din hund har det rigtige og sikre outfit til lufteturen i mørke, handler det om mere end bare at se godt ud og holde varmen. Som ejer kan du for eksempel sørge for at tage lyst tøj på, en refleksvest og eventuelt en lygte. Til din hund kan du bruge en stærkt lysende lygte og reflekser på line og halsbånd. Så er I begge synlige for bilister – også i mørket. Disse råd sikrer dig og din hunds sikkerhed: - Brug reflekser på halsbånd og snor - Gå med kort snor i trafikken, specielt om aftenen og natten - Brug en stærkt lysende lygte på halsbåndet, selen, snoren eller på dig selv - Gå i venstre side af vejen med din hund mod trafikretningen Det er op til dig at sørge for, at din hund er glad, sund og sikker – hele året rundt. Pressemeddelse fra Orbiloc

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout