Hunde døde af iltmangel

16-07-2014 08:54

Nina Marie Villadsen

To familiers fælles ferie fik hurtig en særdeles kedelig drejning, da de fik beskeden om, at deres to hunde var døde på en hundepension ved Silkeborg
Copyright Hunden.dk
Modelfoto: Shutterstock

TV2 Østjylland har bragt den tragiske historie om to familiers fælles ferie, der blev endte tragisk, da deres hunde døde i hundepension. To søstre fra Silkeborg afleverede hver deres franske bulldog til en hundepension inden en fælles ferie med deres familier. Natten til torsdag var særdeles varm, og kostede de to hunde livet. Hundepensionens ejer kontaktede familierne torsdag med den dårlige nyhed, og begrundede dødsfaldene med "uheldige omstændigheder" på grund af høj varme og dårlig udluftning. - Vi blev allesammen meget kede af det og meget berørte. Vi blev samtidig meget vrede og forfærdede over den død, som vores hunde har lidt i kyndige menneskers varetægt. Vi er to meget knuste familier. Det er utilgiveligt, udtaler den ene søster til TV2 Østjylland. Hun har talt med den dyrlæge, som blev kaldt ud til hundepensionen, og ifølge denne døde hundene af iltmangel, hvilket angiveligt aldrig er sket før. - Når der er så ekstremt varmt, så må man tage nogle andre forholdsregler. Hundene skal selvfølgelig have adgang til vand om natten - også selv om han siger, at de så vælter vandet. I min verden er det dog en meget lille ting at skulle tørre noget vand op, som hundene har spildt, fortæller søsteren til TV2 Østjylland. De to familier har meldt sagen til politiet. De er ikke tilfredse med hundepensionens forklaring om, at de to hundes død skyldes "uheldige omstændigheder". Hundepensionen bekræfter over for TV2 Østjylland, at to hunde natten til torsdag er døde i deres varetægt. Kilde: tv2oj.dk Se mere i videoen herunder.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout