Hund levede et år under bygning, da ejeren døde

03-08-2014 09:52
En amerikansk familiehunds et år lange mareridt er nu overstået – og den er klar til nye, kærlige ejere. Se video om redningsaktionen via denne nyhed.
Copyright Hunden.dk
Via linket nedenfor kan du se videoen om Woodys redning efter et forfærdeligt år, hvor han var overladt til sig selv. (Screendump fra YouTube)

Hunden Woody blev overladt til sin egen skæbne, da hans ejer for godt et år siden døde. Ejeren familie solgte huset, og Woody blev efterladt. Han fandt ly under en nærliggende bygning og levede alene her det næste års tid. Han overlevede, fordi naboerne satte mad og vand ud til ham. Organisationen Hope for Paws fik nys om sagen og rykkede ud for at redde Woody. Han så bange ud, men der kom ikke en lyd fra ham, og han lod sig hurtigt indfange. Efter et år uden nogen som helst form for pleje var Woody i slem stand. Medarbejderne fra Hope for Paws fik ham gjort ren og klippet – og gav ham masser af kærlig opmærksomhed. Kort tid efter var Woody atter den glade og tillidsfulde hund, han plejede at være. Hope for Paws venter nu på at finde et godt, blivende hjem for Woody. SE FILM OM WOODYS REDNING VIA LINKET TIL HØJRE. Kilder: lifewithdogs.tv & YouTube

Videoer

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout