Tine Luther
93–årige Bill Flowers, Washington, fik en ubehagelig overraskelse tirsdag i sidste uge. Hans hund Liberty kom hjem med benet af et menneske, skåret af ved hoften. Bill Flowers’ første tanke var at tilkalde politiet, men af skræk for at komme i fængsel for noget, han ikke havde gjort, bestemte han sig i stedet for at begrave benet i sin have. Fire dage senere fik Bill Flowers besøg af sin datter Cheryl Flowers. Hun fik ham overbevist om, at den slags skal meldes til politiet. Efter anmeldelsen mødte politiet op med fem hunde. Først gav de dog Liberty et halsbånd forsynet med en gps i håbet om, at hun ville lede dem frem til liget. Det sket ikke, men i en skov nær Bill Flowers’ hjem fandt politihundene kranie, brystkasse og underliv fra liget. Politiet kender endnu ikke den dødes identitet, men sagen bliver efterforsket som drab. Ligets kropsdele menes at være spredt af et vildt dyr. Se indslag om episoden under billedet til højre. Kilde: dagens.dk