Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Huden fortæller, når noget ændrer sig
Hundens hud er ikke altid let at holde øje med. Den er gemt under pels, og små forandringer kan være svære at opdage, indtil hunden begynder at klø, slikke, bide eller miste pels. Derfor opdager mange hundeejere først hudproblemer, når de allerede har udviklet sig.
Hudforandringer kan skyldes mange forskellige ting. Det kan være parasitter, allergi, infektion, irritation, hormonelle problemer, sår, cyster, godartede knuder eller i nogle tilfælde kræft. Det betyder ikke, at man skal gå i panik, hver gang man mærker en bule eller ser en rød plet. Men det betyder, at hudforandringer fortjener opmærksomhed.
Det vigtigste er at kende sin hunds normale hud og pels. Hvordan føles huden, når du aer den? Har hunden gamle fedtknuder, pigmentpletter eller små ujævnheder, du allerede kender? Og hvad er nyt? Nye forandringer er altid værd at notere sig.
Kløe er et tydeligt signal
Kløe er en af de mest almindelige grunde til, at hunde får hudproblemer undersøgt. En hund kan klø sig med poterne, gnubbe sig mod møbler, slikke sig mellem tæerne, bide sig i pelsen eller ryste på hovedet. Nogle hunde gør det så diskret, at ejeren først opdager problemet, når pelsen er blevet tynd, huden er rød, eller der er kommet små sår.
Kløe kan blandt andet skyldes lopper, mider, allergi, hudinfektion eller irritation fra noget i omgivelserne. Det kan også hænge sammen med øreproblemer, især hvis hunden ryster på hovedet, klør sig ved ørerne eller har mørkt, ildelugtende ørevoks.
Hvis kløen fortsætter i flere dage, eller hvis hunden slikker, bider eller kradser sig så meget, at huden bliver rød, fugtig, øm eller sårbar, bør dyrlægen kontaktes. Jo længere hunden kradser og slikker, jo større er risikoen for, at der opstår betændelse i huden.
Rødme, sår og fugtige pletter
Rød hud er et tegn på irritation eller betændelse. Det kan ses i lysken, armhulerne, mellem tæerne, omkring munden, på maven eller ved ørerne. Hos nogle hunde er huden samtidig varm, fugtig eller øm, og hunden kan reagere, når man rører området.
Særligt fugtige, røde og hurtigt voksende hudområder skal tages alvorligt. De kan opstå, når hunden slikker eller bider intenst på et område, fordi det klør eller gør ondt. Sådan et område kan udvikle sig hurtigt og blive både smertefuldt og ildelugtende.
Du bør reagere, hvis huden væsker, bløder, lugter dårligt, hæver, eller hvis hunden virker tydeligt generet. Det samme gælder, hvis der kommer pus fra huden, eller hvis et sår ikke heler, som det skal.
Bare pletter og ændret pels
Pelsforandringer kan også være et tegn på hudproblemer. Det kan være bare pletter, tynd pels, knækkede hår, skæl, fedtet pels eller en pels, der pludselig virker mat og anderledes end normalt. Nogle gange skyldes det, at hunden selv slikker eller bider pelsen af. Andre gange kan hårtabet komme mere stille.
Bare pletter kan blandt andet hænge sammen med allergi, parasitter, infektion, hormonelle sygdomme eller tryk fra sele, dækken eller liggeunderlag. Hos nogle hunde ser man også mørkere hud, fortykket hud eller skæl sammen med hårtabet.
Hvis hunden mister pels i tydelige områder, hvis huden under pelsen ser rød eller irriteret ud, eller hvis problemet breder sig, bør det undersøges. Det gælder også, hvis hunden samtidig virker træt, drikker mere end normalt, tager på eller taber sig.
Knuder skal ikke gættes på
Mange hundeejere mærker på et tidspunkt en knude, bule eller lille hævelse i huden. Det kan være alt fra en fedtknude eller cyste til en betændelsesreaktion eller en svulst. Man kan ikke med sikkerhed vurdere en knude ved kun at se på den eller mærke på den.
Derfor er nye knuder noget, dyrlægen bør se på. Det gælder især, hvis knuden vokser, ændrer form eller farve, bliver øm, bløder, væsker, får sår, sidder fast i underlaget eller generer hunden. Det gælder også, hvis der kommer flere knuder på kort tid.
Det er en god idé at holde styr på, hvor knuden sidder, hvornår du opdagede den, og om den ændrer sig. Tag eventuelt et billede med dato, og mål den forsigtigt. Det gør det lettere at følge udviklingen og give dyrlægen et klart billede.
Poterne afslører ofte hudproblemer
Mange hudproblemer viser sig i poterne. Hunden kan slikke mellem tæerne, bide i poterne, halte let, få rødme mellem trædepuderne eller lugte anderledes fra poterne. Nogle hunde får også misfarvet pels på poterne, fordi de slikker meget.
Poteproblemer kan skyldes allergi, fremmedlegemer, fugt, salt, grus, svamp, bakterier eller små sår. Om sommeren kan græsavne og plantedele sætte sig fast mellem tæerne. Om vinteren kan salt og kulde irritere huden.
Hvis hunden slikker poterne meget, hvis der er hævelse, sår, rødme, varme eller smerte, bør poterne undersøges. En lille irritation kan hurtigt blive værre, når hunden bliver ved med at slikke.
Hvornår skal dyrlægen kontaktes?
Du bør kontakte dyrlægen, hvis hudproblemet ikke går over i løbet af få dage, hvis det breder sig, eller hvis hunden tydeligt er generet. Blod, pus, dårlig lugt, væskende sår, hævelse, smerte, feber eller ændret almentilstand er også tegn på, at hunden skal vurderes.
Ved knuder er tommelfingerreglen enkel: Nye knuder bør undersøges. Mange er godartede, men det kan man ikke vide uden en faglig vurdering. Jo tidligere en problematisk knude opdages, jo bedre er mulighederne for at handle i tide.
Det samme gælder hudforandringer, der kommer igen og igen. Gentagen kløe, øreproblemer, poteproblemer eller hudinfektioner kan være tegn på en underliggende årsag, der skal findes og behandles, ikke bare dæmpes midlertidigt.
Det kan du selv gøre
Du kan hjælpe din hund ved at holde øje med huden som en del af den almindelige pelspleje. Mærk hunden igennem, når den alligevel bliver nusset eller børstet. Kig især ved ører, poter, armhuler, lyske, mave og haleområde.
Notér nye forandringer. Hvor sidder de? Hvornår opdagede du dem? Klør hunden sig? Er området rødt, fugtigt, ømt eller varmt? Har forandringen ændret størrelse? De oplysninger kan være meget nyttige for dyrlægen.
Undgå at smøre tilfældige cremer, salver eller menneskemedicin på hundens hud uden at spørge dyrlægen. Det kan irritere huden yderligere, sløre symptomerne eller være skadeligt, hvis hunden slikker det i sig.
Tag huden alvorligt, men bevar roen
Hudforandringer hos hunde er almindelige, og mange kan behandles effektivt, når årsagen findes. Det vigtigste er at reagere på det, der er nyt, det der breder sig, og det der generer hunden.
En lille knop, en rød plet eller lidt kløe behøver ikke være dramatisk. Men hundens hud fortæller noget, og når den ændrer sig, er det værd at lytte. Hellere få en forandring vurderet én gang for meget end at overse noget, der kunne være håndteret tidligere.
Artiklen er vejledende og kan ikke erstatte en undersøgelse hos dyrlægen. Kontakt altid dyrlægen, hvis du er i tvivl, hvis hudforandringen udvikler sig, eller hvis hunden virker generet, har smerter, sår, hævelse, væske, dårlig lugt eller ændret adfærd.
