Tine Luther
Husstøvmideallergi er den mest udbredte allergiform hos hunde, men pollenallergi forekommer også. De senere års studier på skandinaviske hunde tyder på, at allergi mod emner i omgivelserne stiger. Tilbagevendende ørebetændelser eller at hunden gnaver eller slikker poterne og andre steder på kroppen er tydelige advarselstegn ift. allergi. Det klør først og fremmest på poter, i ører, lysker, armhuler, ansigt og bagdel. En hund med allergi har brug for behandling, og jo tidligere behandlingen iværksættes, desto bedre er forudsætningerne for, at hunden slipper af med symptomerne. Udredning af allergiproblemer er noget af et detektivarbejde. Først må dyrlægen udelukke parasitter, behandler eventuelle hudinfektioner og udelukke foderallergi. For at få den rette diagnose stillet og dermed indlede den rette behandling, kan det være nødvendigt at konsultere en dyrlæge med speciale i hudproblemer. Kilde: Agria Dyreforsikring