Efter selv at være blevet alvorligt syg efter et flåtbid har Helle Sydendal samlet viden om flåter, flåtoverførte sygdomme og beskyttelse af både mennesker og hunde i den nye bog FLÅTER. Foto: Helle Sydendal

Flåter, det er da noget, man bare piller af hundene og sig selv, når man kommer hjem fra en tur ude. Det var Helle Sydendals indstilling til flåter, inden hun blev syg. I dag er hun langt mere forsigtig og tager sine forholdsregler, når hun færdes i områder med flåter.

Hun blev nemlig selv alvorligt syg af borreliose efter et flåtbid. Først fik hun hovedpine og dobbeltsyn. Senere mistede hun hørelsen og blev lammet i ansigtet. Efter omfattende undersøgelser viste en rygmarvsprøve, at borreliabakterier havde spredt sig til hendes centralnervesystem. Hun havde fået neuroborreliose, en af de mest alvorlige typer af flåtoverførte sygdomme. Det blev til flere ugers indlæggelse og et årelangt sygdomsforløb. Hun lever desværre fortsat med mén, og det har sat sine spor:

– Jeg blev faktisk bange for at gå ud, fordi jeg ikke ville bides af en flåt igen. Men jeg har flere hunde, som elsker at gå tur, og så er det jo ikke særlig praktisk kun at betragte naturen gennem vinduet. Men der var altså en overgang, hvor hundenes gåture udelukkende foregik på byens fortove. Det kan man jo ikke være bekendt over for dem, siger Helle Sydendal.

Hun elsker i øvrigt at være ude i naturen med sine hunde. Hun besluttede, at hun var nødt til at overvinde sin frygt. Det gjorde hun ved at sætte sig grundigt ind i, hvordan de små blodsugende flåter lever, og hvilke sygdomme de kan overføre og derved, hvordan man kan beskytte sig mod dem.

Mine hunde skal ikke igennem sådan et sygdomsforløb

Det var ikke kun risikoen for selv at blive syg, der optog hende: – Jeg har bestemt heller ikke lyst til, at mine hunde skal blive syge af en flåtoverført infektion. Og de færdes jo de steder, hvor flåterne er. Jeg finder ofte flåter på dem – især i hovedet, efter at de har løbet glade af sted i græsset. Derfor har jeg også læst en masse forskning om, hvordan vi bedst beskytter vores hunde mod flåter.

– Jeg læste forskning og samlede viden. Mit mål var at vide så meget om flåter og de sygdomme, de kan overføre, at jeg fremover kan mindske risikoen for at blive bidt igen, siger hun og fortsætter: - Hvis uheldet alligevel skulle være ude, og jeg eller en af mine hunde skulle få en flåtoverført sygdom, kender jeg nu symptomerne på de forskellige infektioner. Så vil jeg kunne reagere hurtigere og kontakte en læge eller dyrlæge. Men jeg håber naturligvis aldrig, at det sker igen.

Man skal ikke blive bange, men man skal tage flåter alvorligt

– Jeg ønsker ikke, at vi skal være så bange for flåter, at vi ikke tør gå ud i haven eller i naturen. Men vi skal kende flåterne og vide, hvordan vi beskytter både os selv og vores hunde. Viden gør det lettere at reagere rigtigt, hvis en flåt har bidt sig fast, siger hun og tilføjer, at hurtig behandling kan mindske risikoen for mén.

Hun fortæller også, at der faktisk bliver flere og flere flåter på vores breddegrader. Samtidig indeholder flere og flere flåter smitsomme mikroorganismer, som vi og vores hunde kan blive syge af.

Karen Angeliki Krogfelt, som er professor i medicinsk mikrobiologi ved RUC, bakker op om dette: - Når vi færdes i naturen, skal vi bruge vores sunde fornuft og beskytte os mod flåterne, ligesom vi beskytter os mod myg eller solens stråler.

Helle Sydendal bor til daglig med hunde af racen Russkaya Tsvetnaya Bolonka samt en Breton. Foto: PH Medier

Fra flåtens levevis til de første symptomer

Den viden, Helle Sydendal har indsamlet, er nu blevet til bogen FLÅTER. Den handler både om mennesker og hunde, I bogen gennemgås blandt andet, hvor flåterne lever, hvordan de finder deres værter, og hvilke sygdomme forskellige flåtarter kan overføre.

Der er særligt fokus på skovflåten, som er den mest udbredte flåtart i Danmark. Den kan blandt andet overføre bakterien Anaplasma phagocytophilum, der kan forårsage anaplasmose hos hunde. Smitten overføres typisk, når flåten har siddet fast og suget blod i nogen tid. Symptomerne viser sig ofte som feber, sløvhed og nedsat appetit. Hunden kan også få smerter, stivhed og halthed og være uvillig til at bevæge sig. I alvorlige tilfælde kan dens almentilstand blive kraftigt påvirket. Ved akut feber, smertefuld halthed eller tydeligt påvirket almentilstand bør hunden tilses af en dyrlæge samme dag. Anaplasmose kan behandles med antibiotika, men der findes ingen vaccine. Derfor er forebyggelse af flåtbid og regelmæssig kontrol af hundens pels vigtige.

Bogen beskriver også engflåten, som endnu ikke har etableret sig i Danmark, men som af og til bliver fundet her. Den kan overføre parasitten Babesia canis, der angriber hundens røde blodlegemer og kan forårsage den alvorlige sygdom babesiose, også kaldet hundemalaria.

Et særskilt kapitel gennemgår desuden de flåter, man kan møde forskellige steder i verden. Det er relevant for hundeejere, der tager hunden med på ferie, fordi andre flåtarter kan overføre andre sygdomme end dem, vi normalt møder i Danmark. Rejsemålet kan derfor have betydning for, hvordan hunden bør beskyttes. Inden rejsen kan det være nødvendigt at tale med en dyrlæge om en målrettet beskyttelse, der passer til områdets flåter og sygdomme.

Læseren får desuden råd om, hvordan man undersøger sig selv, sin familie, sin hund og sin kat for flåter, hvordan man fjerner en fastsiddende flåt, og hvilke symptomer man efterfølgende bør holde øje med.

FLÅTER er en praktisk guide til alle, der gerne vil blive ved med at nyde naturen, men samtidig ønsker større viden om de små blodsugere, som både mennesker og dyr kan møde herhjemme og på rejser.