De bedste venner

23-06-2013 07:34
Som reaktion på artiklen om at forene hund og kat i sidste nummer af HUNDEN har vi fået forskellige henvendelser om hunde og andre dyr. Heriblandt en om en cocker spaniel, der har en kanin som bedste ven.

Familien Adamsen fra Malling har et ret specielt makkerpar i form af en jagthund, der har et byttedyr som best buddy. Da deres cocker spaniel Elmelunds Hot Flower Power – til daglig kaldet Daisy – var ni måneder gammel, anskaffede familien kaninen Blob på otte uger. Daisy elskede ham fra første sekund, han kom ind ad døren. Blob blev sat på gulvet og hoppede lidt rundt. Hunden syntes, han var vældig interessant, så der blev holdt godt øje med tropperne. Blob hoppede ind under dobbeltsengen, og da familien var færdig med klargøringen af hans bur og skulle hente ham under sengen, lå han klods op af Daisy, som havde lusket sig ind til ham. Siden den dag har de været bedste venner. Haven er hegnet ind, så Blob kan gå løs alle steder, han er lidt som en kat. Og når han trænger til et hvil, får han, som på billedet, ofte selskab af Daisy. Kilde: Anniqa Adamsen HAR DIN HUND OGSÅ EN SPECIEL VEN? FORTÆL HUNDEN.DK OM DET VIA LINKET UNDER BILLEDERNE TIL HØJRE

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout