Alle burde have en hund i sit liv

29-09-2016 15:42, af Kasper Larsson
Hunde er uomtvisteligt menneskets bedste ven, og deres humør og ukuelighed er smitsom. Men de er også gode for vores tilværelse og helbred
Copyright Ridehesten.com
I flere hundrede generationer har hunden været menneskets bedste ven - og deres positive indvirkning på vores hverdag og helbred fornægter sig ikke. (Modelfoto: Shutterstock)

Det er selvfølgelig ikke alle, der egner sig til at tage vare på en hund. Mange mennesker er desværre ikke det store ansvar, det er at være hundeejer, bevidst. De skal passes, plejes og aktiveres – og ikke mindst have masser af kærlighed. Det er derfor en stor beslutning at anskaffe sig en hund, og den bør ikke træffes med letsindighed. På trods af det er der alligevel et hav af grunde til at have en hund i sit liv. – Det behøver ikke at være din egen. Det kan være naboens, din søsters eller din venindes, som du kan låne fra tid til anden. Hunde hjælper nemlig med blandt andet: At få dig uden for Specielt når blæsten hviner i tagstenene og regnen pisker, kan det være svært at motivere sig selv til at skulle uden for. Med en hund har man derimod et ansvar, og man kan ikke bare blive liggende på sofaen. De firbenede væsner tvinger os ud af fjerene og hjælper os med at få noget motion, hvilket er godt for både krop og sjæl. Humøret De små kræ er de rene humørbomber – og det ofte ufrivilligt. Når de som hvalpe tumler rundt og oplever verden, er det svært ikke at trække på smilebåndet. De jagter deres egen hale, de ruller sig i mudder og kaster sig frygtløse i vandet på stranden. Det er generelt svært ikke at komme i bedre humør, når man er i selskab med hunde, hvilket også er en af årsagerne til, at hunde bruges i terapi- og genoptræningsprogrammer. At få afløb Du har altid din bedste ven i nærheden, og uanset hvad du er sur, ked, eller træt af, så er hunden klar til at støtte dig – enten med en god gåtur, leg eller afslapning på sofaen. Altid at have en loyal ven Hunde er flokdyr, og du er flokkens leder. Hvis du behandler din hund pænt, kan du derfor altid regne med at have en hundrede procent loyal og trofast ven ved din side. Hundes loyal er ubetinget og evig overfor sin ejer. At møde nye mennesker Man siger, at smilet er den korteste vej mellem to mennesker – men det er løgn. En hundehvalp derimod – det er er genvejen over dem alle. Har du en hvalp, eller blot hvilken som helst hund, vil du givetvis opleve, at du kommer til at snakke med mennesker, du ellers ikke ville have mødt. Deres begejstrede og umiddelbare tilgang til livet har det med at få mennesker til at åbne op. Du kan også engagere dig i diverse hundesportsgrene, og ad den vej møde nye og spændende mennesker med samme passion for de firbenede som dig. Er du endnu ikke overbevist, så se her:

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
22 59 81 00
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Rejse med hund: Regler for Tyskland 2026

Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.

Rekordhøj opbakning til årets Påsketræf i Viborg

19-04-2026 19:00, af Pernille Bay Ustrup

Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.

Rejse med hund: Regler for Sverige 2026

Info|

Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.

Hundefolket samler ind til Knæk Cancer

Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.

Dansk hundeiværksætteri: Fra barndomsvenner til producenter

Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.

Hugormen er vågnet: Er du klar?

Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.

50 år med Broholmeren: Fra Babylon til Bismarck

Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

50 år med Broholmeren: Historien om broholmerens genkomst

Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?