Dorthe Kiærulff
To gange 3 fejlfrie løb rækker normalt langt, og ofte rigtig langt i VM sammenhæng. Dette var da også grunden til, at alle tre danske hold stræbte efter tre fejlfrie agilityløb. Og det ville forventelig også have rakt til en podieplads ved dette VM.
Men marginalerne var ikke på danskernes side, så det blev 12. pladser til både det store hold og mellem holdet. Det lille hold, der inden agility løbet lå bedst placeret, måtte desværre trods flotte løb se den mulige medalje chance forsvinde, da de fik den anden disk.
Alt i alt er det “Godkendte” resultater, da det er flere år siden, at de danske hold har løbet så flot, og placeret sig i den øverste del. Og også stor ros til årets debutanter, der på flotteste vis har levet op til opgaven.
Weekenden står på den individuelle konkurrence, hvor de små hunde har været i aktion. Desværre kan vi allerede på nuværende tidpunkt konstatere, at det bliver meget meget svært for Natasha Gjerulff at genvinde VM titlen med Moviestar, da de i det indledende springløb lavede en fejl, der også kostede lidt tid.
To af holdets små hunde er fejlfrit igennem, og vi skal senere have både mellem hundene og de store hunde i aktion, så vi håber fortsat på flotte placeringer forud for de afsluttende agility løb i morgen