200.000 kr. samlet ind til ny dyreambulance

03-12-2013 13:06
Gennem de sidste måneder har Maxi Zoo, sammen med alle Danmarks dyrevenner, samlet ind til en ny dyreambulance til Dyreværnet. Målet på 200.000 kr. er nu nået, og Dyreværnet kan derfor se frem til en ny ambulance, der vil gøre en stor forskel for dyr i nød over hele landet.
Copyright Hunden.dk
Ambulancefører og udrykningskoordinator fra Dyreværnet Nina Amdi Carlsen.

”Vi har gennem de sidste måneder afholdt et væld af aktiviteter som fælles gåture, spændende foredrag, hvalpedage samt meget mere for at samle penge ind til en ny dyreambulance,” fortæller Lene Harvig, marketingschef i Maxi Zoo. ”Vores kunder har været virkelig engagerede i indsamlingen, som de har doneret til gennem deltagelse i vores arrangementer, indsamlingsbøsser i butikkerne og sms. De har været yderst positive over for initiativet og spurgt interesseret ind til dyreambulancen og Dyreværnet. Jeg er derfor virkelig stolt over at kunne meddele, at der nu er samlet de 200.000 kr. ind, som den nye dyreambulance koster.” Flere dyr får nu hjælp Der er ingen tvivl om, at den nye ambulance vil blive taget godt i mod hos Dyreværnet, der hver dag hjælper dyr i nød over hele landet. ”Det betyder inderligt meget for Dyreværnets arbejde, at vi nu får fordoblet vores ambulancepark,” fortæller en glad Signe Sehested Lund, direktør hos Dyreværnet. ”Men det betyder endnu mere for de mange dyr, som vi fremover kan redde. Dyreværnet er en lille NGO, som kun får ganske få midler fra det offentlige. Derfor har Maxi Zoo og deres gavmilde kunder virkelig gjort en forskel for foreningen og de mange danske dyr, der hver dag har brug for hjælp. På Dyreværnets vegne sender jeg et stort tak til alle, der har medvirket til indsamlingen til den nye dyreambulance.” Den officielle overrækkelse af sponsoratet på 200.000 kr. vil finde sted tirsdag den 10. december i Maxi Zoo Taastrup.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout