Tine Luther
I år er det den østrigske kennelklub, der har klædt sig i arbejdstøjet for at være vært ved tre dages gigantisk hundearrangement. Verdensudstillingen og de to VM’er i henholdsvis lydighed og Dog Dancing afvikles i Salzburg, og hundefolket får ikke mindre end 40.000 kvadratmeter at boltre sig på. I omegnen af 500 officials er sat ind i det store maskineri. 339 forskellige racer bliver bedømt i 100 forskellige udstillingsringe, og man forventer, at omkring 30.000 besøgende møder op i løbet af de tre dage. Se mere via linket under WDS-logoet til højre.