Tine Luther
I weekenden d. 30. april og 1. maj fejrer Dog Dancing 10-års jubilæum som officiel sport i Danmark. Det sker i "Store Ring" ved Dansk Kennel Klubs udstilling i Roskilde. Konkurrencerne begynder begge dag kl. 9.00. Trickmesterskaber og for sjov-konkurrencer Lørdag vil man fra kl. 12. kunne opleve diverse jubilæumskonkurrencer, bla. en retro-klasse, hvor deltagerne optræder med musik, som blev brugt ved den første konkurrence for 10 år siden. Lørdag vil der også være trickmesterskaber og for sjov konkurrencer. Blast from the Past Søndag - også fra kl. 12 - slutter jubilæumsarrangementet med en Blast from the Past-opvisning, hvor deltagerne viser programmer, som de så ud for 10 år siden. Vor tids topekvipager viser, hvad Dog Dancing har udviklet sig til gennem de sidste 10 år. Der vil være rekonstruktioner af programmer fra 2006, og de hunde, der har vundet internationale mesterskaber eller været Årets Hund i Danmark gennem de sidste 10 år, vil optræde.