Maja Golles
Den filippinske hund Kabang mistede i 2011 både sin snude og øverste del af kæben, da den sprang ud foran en motorcykel og reddede to piger, der var ved at blive påkørt. Efter episoden strømmede det ind med donationer til en kosmetisk behandling til hunden fra mere end 20 lande. Det viste sig dog, at hunden udover den manglende snude kæmpede med hjerteorm og kræft. Seneste nyt, er nu, at kræften er besejret. Kabang har netop overstået et seks uger langt behandlingsforløb i Californien og vil i løbet af de næste 1-2 måneder være klar til at gennemgå sin kosmetiske operation. Det skriver The San Francisco Chronicle. Kilde: go.tv2.dk/The San Francisco Chronicle