I fjerde del af artikelserien om hunden i dansk kunst og kultur ser vi på hunden i sproget og hverdagskulturen. For hunden lever ikke kun i hjemmet, på marken, i kunsten og i eventyrene. Den er også flyttet ind i vores ord, vores talemåder, vores billeder og den måde, vi fortæller om hverdagen på.

Nogle hunde gør af spejlet, andre går forsigtigt hen til det, og mange mister hurtigt interessen. Spejle kan virke som et lille hverdagsmysterium, men de fortæller også noget om, hvordan hunde oplever verden.

I tredje del af artikelserien om hunden i dansk kunst og kultur ser vi nærmere på hunden i eventyr og fortællinger. Her er hunden sjældent bare sød og trofast. Den kan vogte skatte, advare mod det ukendte, afsløre menneskets svagheder og åbne døren til en verden, hvor almindelige regler ikke længere gælder.

Hunde kan ikke forklare sig med ord, men de kommunikerer hele tiden. Når vi mennesker overser eller fejlfortolker signalerne, kan hunden ende i situationer, hvor den prøver at sige fra uden at blive forstået.