Privatfoto

Da jeg ikke ville konfirmeres, blev mine forældre og jeg enige om at jeg fik en hund, i stedet for.

I efteråret blev jeg skrevet op til en han border collie i kennelen Gawain, hvis opdrættere vi var venner med. Jeg blev nummer to i køen til at få en. Jeg blev glad inden i, og håbede at der mindst kom to hanner. Og det gjorde der.

Den 4/12-18 blev kuldet født (de var sat til den 8/12-18). Jeg gik ind for at sige godmorgen til min mor, og der fortalte hun nyheden. Hun sagde, at opdrætteren havde ringet og sagt, at der var 2 tæver og 4 hanner. Jeg blev helt glad inden i og uden på.

Den 16/1-19 skulle mine forældre og jeg over og se dem for første gang. Vi tog morgenfærgen derover, og kørte direkte fra Sverige til Faxe. Jeg havde sommerfugle i maven hele vejen derover. Jeg kunne ikke vente med at se dem. Da vi kom derover stod opdrætteren klar til at tage i mod os. Vi startede med at gå ud og se hvalpene. De havde deres eget rum. Da vi kom ind i rummet lå de og sov, men vågnede mere og mere op. Jeg satte mig ind til dem og begyndte at se, om der var nogle der fangede min opmærksomhed. De virkede meget ens på det tidspunkt.

Læs også: BLOG: Til rally i Roskilde

Efter vi havde snakket lidt med hvalpene, gik vi ind i deres hus for at spise frokost. Mens vi spiste tænkte jeg på hvilken en jeg godt kunne tænke mig. Men det var svært.

Da vi havde spist, gik vi ud for at se dem igen. De var vågnet mere på og det var nemmere at se deres personligheder. Selvom man ikke selv fik lov til at vælge selv, fik man lov til at vælge en favorit.

Jeg ville nok lyve, hvis jeg sagde at jeg havde en favorit, lige fra starten. Jeg var lidt inde over dem alle sammen. Da vi skulle på vej hjem, var jeg ikke i tivl, om hvilken en jeg kunne tænke mig. Jeg viste at når han nr. 4 faldt i søvn på mit skød, var han favoritten.

Der gik ca. 1 ½ uge før vi fik at vide hvem der gik til hvem. Det var 1 ½ uge med glade tanker. Kunne ikke vente med at få svaret, og mon ikke det var han nr. 4. Jeg var så lykkelig, at det var ham jeg fik. Jeg kunne ikke være i mig selv. Opdrætteren viste, at jeg skulle bruge ham til rally og agility, og havde derfor valgt ud fra det.

Den 1 februar rejste jeg og en anden bornholmer (som også skulle have hvalp derfra) over for at hente hvalpene. Jeg tror ikke det gik op for mig, hvad der skete før vi kom der til. Når vi kom derop, gik det op for mig hvad der skete. Jeg skulle have en hvalp.

Læs også: BLOG: 2/4 - godkendt

Vi spiste noget mad og kørte til Køge med vores nye familiemedlemmer.

Vi tog natfærgen hjem og turen gik godt. De sov stort set hele natten.

Da vi var kommet hjem, kørte vi til det aftalte møde sted, hvor min far skulle hente os. Når vi kom hjem, lukkede vi en efter en hundene ud for at møde ham. De kom heldigvis alle sammen godt ud af det. Ham og Max blev/er de bedste venner.

Dette var historien hvor jeg fik Yankie (Gawain’s Northern Light) en del af Nyvang familien. Jeg glæder mig til at se hvor langt vi kan komme sammen.