Stor dyreværnssag: 19 hunde reddet

26-08-2021 12:29, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ni hvalpe og 10 voksne hunde blev via frugtbart samarbejde reddet fra en hård skæbne. En ansvarlig ejer gjorde, at det store dyreværnsarbejde med hundene hurtigt kunne komme i gang, og hundenes fremtid blive sikret

Copyright Ridehesten.com
Foto: Dyrenes Beskyttelse

 

Meget beskidte forhold, ofte indelukket i en stue og frygtsomme overfor deres reddere. I alt 19 hunde blev reddet fra et værre hundeliv, da Dyrenes Beskyttelse rykkede ind med dyreredningsbiler, personale og megen erfaring fra lignende store sager.

En stor flok hunde var vokset en mand over hovedet, og det var derfor nødvendigt at gribe ind for at redde hundene. Hundene gik i en uhygiejnisk stue med afføring på gulvet og der var tale om en blanding af både voksne hunde og hvalpe. Heldigvis var ejer i høj grad interesseret i at gøre det bedste for sine hunde:

– Det var en meget ansvarlig og samarbejdsvillig ejer, vi mødte i denne sag. Hundene blev uproblematisk og hurtigt overdraget til os, så vi kunne komme i gang med det store dyreværnsarbejde. I en sag som denne med så mange hunde kræver det, at vi bruger vores store kapacitet for at få enderne til at mødes, siger internatsleder på Nordjyllands Internat Karina Fisker.

Hundene er alle blandingshunde af større hunderacer som labrador, schæfer, husky og lignende racer.

 

Hjælpen er på vej

19 hunde, hvoraf flere af dem er voksne store hunde og flere kuld hvalpe, kræver både logistik, erfaring og viden at redde. Der ankom derfor både en frivillig kredsformand, internatsmedarbejdere og en dyrlæge fra Dyrenes Beskyttelse for at bistå med det store arbejde på redningsdagen. Derudover ankom der fire dyreredningsbiler fra Dyrenes Beskyttelses internater for at få plads til alle hundene.

Ved selve afhentningen blev hundene enten båret varsomt eller ført i snor hen til en af dyreredningsbilerne.

– Hundene var urolige og nogle af dem også frygtsomme og nervøse, da vi hentede dem, men det lykkedes os i fællesskab at få dem med i dyreredningsbilerne. Når selve redningen er overstået, venter der et stort arbejde med dyrlægetjek, sundhedsvurdering og et til tider meget stort arbejde med hundenes mentale tilstand. For nogle af hundene kræver det en lang proces med træning og socialisering, så de kan blive trygge i deres nye hjem uden deres oprindelige flok, siger Karina Fisker.

De voksne hunde kræver en stor tilvænning til mennesker, et stort socialiseringsarbejde og basistræning, før de er klar til nye hjem. Et arbejde, der bliver varetaget på internatet.

Hvalpene skal placeres i nye, trygge hjem, hvor der er overskud, tid og viden om, hvordan man håndterer en hund med særlige behov. Både hvalpene og de store hunde kræver ekstra arbejde fra den nye familie, hvor der skal sættes fokus på renlighedstræning, stort socialiseringsarbejde og alene-hjemme-træning.

14 af hundene blev kørt til Nordjyllands Internat, mens de resterende fem kom til Brande Internat. Tre af hundene klarede den desværre ikke på grund af en kombination af dårligt helbred og mental tilstand.

 

Læs også

Hjælp til voldsudsattes kæledyr

25-03-2024 08:53, af Anne Cecilie Sohl

En ny bevilling fra QATO Fonden sikrer akut nødpasning af voldsudsatte kvinders kæledyr, når kvinderne kommer på krisecenter. Projektet er et samarbejde mellem LOKK og Dyrenes Beskyttelse, der i fællesskab vil sikre beskyttelse for både mennesker og dyr, der befinder sig i en svær situation. 

Dyrenes Beskyttelse om fyrværkeri

20-03-2024 14:13, af Anne Cecilie Sohl

Affyring af fyrværkeri over mange uger har store konsekvenser for både kæledyr, landbrugsdyr, og dyr i naturen. Derudover er det en stor belastning for miljøet, som sagtens kunne undgås. Dyrenes Beskyttelse mener, at omfanget af fyrværkeri bør indskrænkes markant, særligt for private.

Godt nyt: EU-lovforslag skal beskytte hunde og katte

09-12-2023 11:10, af Anne Cecilie Sohl

For første gang foreslår EU-kommissionen, at hundes og kattes velfærd bliver beskyttet af EU-lovgivningen. Forslaget skal indføre længe ventede foranstaltninger vedrørende sporbarhed og registrering af hunde og katte. Det er godt nyt for de danske kæledyr, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. 

Dyreværnet åbner endnu en frynseklinik

10-11-2021 12:12, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

6.794 kæledyr har allerede fået hjælp: Nu udvider Dyreværnet hjælpeindsatsen til socialt udsatte borgeres kæledyr med endnu en Frynseklinik

Skal vi indføre kørekort til kæledyr

21-07-2022 08:30, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Alternativet ønsker, at Danmark skal indføre kørekort til kæledyr. Med dette vil partiet forbedre dyrevelfærden i Danmark

Voice of pets tæt på lukning

09-06-2021 09:09, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Konkursen kommer nærmere og nærmere for den over 70 år gamle dyreværnsorganisation, der tidligere gik under navnet Dansk Dyreværn Aarhus

Dyreværnet udvider med Frynseklinikken 2

05-09-2019 15:00, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

På mandag kører Dyreværnets Frynseklinik 2 sin første tur ud for at hjælpe dyr, hvis ejere ikke har råd til at tage til dyrlæge

Ny mobil dyreklinik skal hjælpe dårligt stillede danskeres dyr

10-04-2018 08:10, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I dag ruller Danmarks allerførste nonprofit mobile dyreklinik, Frynseklinikken, ud på de danske veje. Bag tiltaget står Dyreværnet, en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger, der via en donation fra en privat dyreven har fået mulighed for at etablere den rullende dyreklinik

 

En dag på dyreinternatet (video)

18-12-2017 08:31, af Marie Helene Rigård Rohleder

Dansk Dyreværn i Aarhus er både et dyreinternat og en hundepension. Her ankommer alle slags hunde med vidt forskellige baggrunde. Hunden.dk tog med en dag på dyreinternatet, hvor de hver dag kæmper for at skabe de bedst mulige livsbetingelser for deres firbenede beboere 

Reportage: Første hundeoperation i Frynseklinikken

12-04-2018 09:54, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Da den nye mobile dyreklinik onsdag ramte Randers, blev den første hundeoperation i bilen foretaget. Hunden.dk var med til operationen

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Danskerne bekymrer sig mere om deres kæledyr end om familie

25-04-2024 08:24, af Anne Cecilie Sohl

”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet. 

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Danskerne vil gå langt for at hjælpe dyr i nød

26-04-2024 08:38, af Anne Cecilie Sohl

Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.

Hvad er interdigital furunkulose?

22-12-2017 16:15, af Astrid Gerd Holtet

Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med

Rekordmange tilmeldte til hundeløb i Thyregod

18-04-2024 08:00, af Anne Cecilie Sohl

Små to måneder før Lilleskov Slot ved Thyregod ved Give igen lægger have til K9 Biathlon for alle DM og Dacia Cup er der slået deltagerrekord.

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

Pas på dine kæledyr blandt forårets farer

19-04-2024 12:56, af Anne Cecilie Sohl

Forårets varmere vejr får de fleste af os til at tilbringe mere tid udendørs. Vejrskiftet betyder dog også, at kæledyrsejere skal være ekstra opmærksomme på en række farer, som kæledyrene kan støde på i forårs- og sommermånederne, lyder det fra dyrlæge.

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Husk at sende jeres bedste billede til fotokonkurrencen

16-04-2024 11:14, af Anne Cecilie Sohl

Hver måned kårer vi månedens bedste læserfotos i Magasinet HUNDEN. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. i måneden