Astrid Gerd Holtet
Knoglemarvsbetændelse er en tilstand, der kan opstå i hundens lange rørknogler, som eksempelvis overarmsknoglen eller lårbenet, og betændelsen kan give anledning til varierende grader af smerte. Tilstanden ses i voksealderen, typisk mellem 6 og 12 måneders alderen, og oftere i hanhunde end i tæver. Hos visse store hunderacer, heriblandt schæfer, golden retriever, basset hound, dobermann og grand danois er knoglebetændelse mere almindelig end hos andre. (rykket rundt, grammatisk)
Hvorfor unge hunde udvikler knoglemarvsbetændelse er ikke rigtig forstået, men der menes at være en arvelig komponent i sygdommen. Derudover kan hurtig vækst muligvis også spille ind i udviklingen af sygdommen.
Symptomer på knoglemarvsbetændelse
Knoglemarvsbetændelse er smertefuldt, og kan give anledning til en række symptomer. Man vil blandt andet kunne se at:
Symptomerne kan komme og gå, ofte med flere uger imellem anfald, og haltheden vil ofte ses på alle fire ben på skift.
Fremtiden for en hund med knoglemarvsbetændelse
Da tilstanden er forbundet med smerte, er smertestillende behandling og ro normalt nødvendigt. Sygdommen forsvinder igen, oftest indenfor et par måneder, og hunden kommer sig som regel helt fint uden varige mén.
Symptomerne på knoglemarvsbetændelse ligner en lang række andre alvorlige lidelser i bevægeapparatet, og hvis din hund hund viser tegn på halthed, bør du altid kontakte sin dyrlæge – dels for at få hjælp til smertebehandling, og dels for at udelukke andre mere alvorlige problemer.
/Astrid Holtet, dyrlæge