Du har måske set dem før. Tinna og Stella. Indtil i sidste uge var de med i TV2-programmet Landmand søger kærlighed, hvor Tinna Rasmussen håbede på at vinde den unge landmand Martins hjerte. Sådan skulle det dog ikke gå, men alligevel er det en sejr for den 27-årige kvinde fra Horsens, at hun kunne deltage i programmet. Hendes liv har nemlig ikke været helt let.
Den svære psyke
I store dele af sin barndom blev hun mobbet. Folkeskolen var et helvede, det samme gjaldt efterskoletiden og tiden på landbrugsskole.
Den megen mobning satte sig som dybe sår i den unge kvindes sind, der blev sværere og sværere at håndtere. Hun udviklede svær social angst og havde store problemer med at overtale sig selv til at gå ud ad døren. Hun blev angst for lukkede rum, hun begyndte at skære i sig selv, og størstedelen af tiden sad hun under sit skrivebord for ikke at skulle forholde sig til for meget.
– Jeg var virkelig syg dengang. Jeg var meget selvmordstruet og på et tidspunkt blev det rendte jeg rundt ude på togskinnerne men blev heldigvis stoppet. Jeg var indlagt på psykiatrisk afdeling flere gange, og jeg var generelt bare rigtig selvdestruktiv, fortæller hun.
Hun fik også hallucinationer. Hun så larver krybe under sin hud, edderkoppefyldte vægge og hun så jorden gå under foran sig.
Tinna Rasmussen er i dag diagnosticeret med seks forskellige typer skizofreni, hvilket også hedder udifferentieret skizofreni, men det er ikke til at mærke, når man sidder over for hende i hendes lejlighed i Horsens. Hun er glad og smilende. Hun fortæller åbent om de store problemer, hun har haft med at være sig selv.
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard NielsenStella
Grunden til, hun i dag kan tale om åbent om det, vimser rundt på gulvet i lejligheden. Grunden hedder Stella, og Stella er Tinnas servicehund, som hun fandt hos kennel Hottie Tots i Nykøbing Mors.
– Jeg så et engelsk program om servicehunde, og så undersøgte jeg, om det også fandtes i Danmark. Det gjorde det, og jeg søgte om at få en, og jeg blev heldigvis godkendt, fortæller hun.
Stella er en chinese crested på godt halvandet år, som Tinna har haft siden den var hvalp. Stella er stadig i gang med at blive oplært som servicehund, og det forventes, at hun består i løbet af efteråret.
Denne dag er også startet med en omgang træning af samarbejdet mellem Tinna og Stella. Sammen med træneren Maja B. Bruus fra Trinitas har de været i MaxiZoo, hvor Stella og Tinna har gået rundt mellem de mange fristelser for hunden, og de lidt for fremmede mennesker for Tinna.
Træningen varer cirka et kvarter, så kan Tinna ikke mere. Hun skal ud og have frisk luft.
Inden hun fik Stella, havde et besøg i MaxiZoo været utænkeligt. Hendes liv har tydeligt ændret sig.
– Før turde jeg ikke tage bussen, fordi jeg var bange for, at folk talte om mig. Jeg turde ikke tage ned og handle, hvilket betød, at jeg ofte gik i lang tid uden at spise, fortæller hun.
Uskyldig lykkespreder
Siden Stella er kommet ind i Tinnas liv, har Tinna ikke haft nogen selvmordsforsøg. Hun er stoppet med at skære i sig selv. Hun har halveret sine dage under skrivebordet, og hun er blevet mere social.
– Jeg har stadig selvmordstanker, men jeg har ikke nogen forsøg. Nu tænker jeg på, at jeg har Stella, og hvad skal der blive af hende, hvis jeg ikke er her, lyder det fra Tinna Rasmussen.
Men hvordan kan denne lille skabning hjælpe Tinna så meget? Der er ingen tvivl om, at den er en lykkespreder. Med dens uskyldige udseende og helt enormt gode sind, kan man ikke undgå at overgive sig til charmetrolden. Men er det nok til at gøre en så sårbar person tryg?
Svaret er nej. For uanset hvor sød og uskyldig den lille skabning ser ud, så har Stella virkelig også noget mellem sine vibrerende ører.
Dejlige distraheringer
En af grundene til, at Tinna klarer sig så godt lige nu, er, at hun er velmedicineret. Det er naturligvis lægerne og psykiaterne, der har ordineret den rette mængde medicin, men det er Stella, der huske Tinna på at tage medicinen.
– Hvis jeg går i seng om aftenen uden at have taget min medicin, så hiver hun mig i armen for at minde mig om, at der er noget i vores aftenrutine, vi har glemt, fortæller hun.
Udover det helt praktiske bruger Tinna også sin hund som sin kontakt til virkeligheden.
– Når jeg føler, at hele verden er ved at gå under, kigger jeg på Stella. Jeg ved jo, at hvis der virkelig var noget om det, så ville hun fornemme det. Når hun ikke reagerer, så ved jeg jo, at det bare er noget, der foregår i mit hoved, siger hun og fortsætter:
– Hun bringer også struktur i min hverdag, så jeg har noget at stå op til, og det er rigtig vigtigt for mig.
Under interviewet fiser Stella rundt i stuen, stopper op og beder på pæneste hundesprog om lige at blive klappet bare en lille smule. Selvom man måske kunne tro, det ville være stressende for Tinna, så hjælper det hende faktisk også.
– Jeg skal ikke hele tiden kæmpe for at komme væk fra mig selv. Hun beskæftiger min hjerne, så jeg har noget andet at forholde mig til. Man kan sige, at hun distraherer min hjerne og så har Stella som alle andre dyr instinkter, så hun kan opdage min angst, før den bryder ud
At Stella har ændret livet for Tinna er tydeligt og rørende. De sidste uger har de sammen kunnet sidde og se deres rejse i Landmand søger kærlighed, og det har været en sjov oplevelse.
– Jeg var lige ved at give op et par gange under udsendelsen, men folkene bag programmet var simpelthen så søde og gode, så det blev en kæmpe sejr for mig at være med i programmet så længe, som jeg var det, fortæller hun med stolthed i øjnene.
Tinna har desuden oprettet en facebookgruppe for hende og Stella. Den kan du finde her.
En servicehund skal skabe tryghed og støtte sin ejer, men det er ikke altid virkeligheden. DR-programmet "Kontant" har undersøgt en branche, der mangler regler og kontrol.
Det er ikke kun blandt beboerne på landets plejecentre, at TrygFondens besøgshunde spreder glæde. Også plejepersonalet har stor gavn af besøgshundeordningen, fordi de er med til at give nærvær og skaber et samtalerum, der bliver en hjælp i plejepersonalets arbejde. På Kongebrocenteret i Christiansfeld oplever plejehjemslederen på nært hold, hvilken magisk indvirkning labradoren Sally har på alle
Tilbage i maj måned lagde Mette Vahlun et opslag på Facebook, hvor hun gjorde opmærksom på de problemer, der følger med at have en servicehund. Vi har talt med hende om problemerne, glæden og lysten til at oplyse
Hunde har en særdeles veludviklet og følsom høresans. Derfor kan nytårsaften være et sandt helvede på grund af brag fra fyrværkeri. Dyrlæge Lotta Möller fra Agria Dyreforsikring forklarer her, hvad man kan gøre for at minimere hundens angst, når champagnepropper og raketter springer på årets sidste dag
For mange hunde er årsskiftet forbundet med stress og angst. Er din hund en af dem, så kan du allerede nu tage fat i problemet, så nytårsaften 2022 kan blive en bedre oplevelse
Regeringen er kommet med et lovforslag om begrænsning for brugen af fyrværkeri. Hos Dyreværnet jubler de, da man på tætteste hold har oplevet den frygt dyrene har, når der bliver affyret fyrværkeri flere måneder i træk.
Hos Tails.com har de med inspiration fra Joe Bidens hunde lavet en liste over, hvordan man ser om ens hund er stresset
En stigende tendens til at filme kæledyr i unaturlige og ubehagelige situationer, der deles som underholdning på internettet, får nu en af landets største grupper af dyrehospitaler til at advare mod at optage og dele disse videoer. I mange tilfælde kan situationerne gøre skade på dyrene og føre til manglende tillid til kæledyrsejeren eller ligefrem angst hos kæledyrene, lyder det
Bentley har lært at vække sin ejer, når hun har mareridt. Mareridt, der stammer fra forfærdelige oplevelser i barndommen
Mange hunde er bange for tordenvejr. Heldigvis kan man som ejer hjælpe sin hund med at blive fri for angsten. Nemmest er det dog, hvis man starter med at træne hunden allerede fra hvalpestadiet
En servicehund skal skabe tryghed og støtte sin ejer, men det er ikke altid virkeligheden. DR-programmet "Kontant" har undersøgt en branche, der mangler regler og kontrol.
Mars Petcare bliver ny ejer af AniCura. I første omgang vil kunderne ikke komme til at mærke nogen forskel, men på sigt vil det nye ejerskab give store gevinster for både medarbejdere, patienter og dyreejere
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
En livslang fascination af den japanske race førte til et uventet venskab og en gave for livet
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Mave-tarmsystemet er en overset, men afgørende del af din hunds sundhed. Ved at fokusere på gode bakterier kan du give din hund et bedre udgangspunkt for et sundt og harmonisk liv.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Welsh corgi cardiganen Kronos har i sit unge liv allerede oplevet en del. Han blev født i Ukraine og her to år senere er han nu dansk champion.