Pynt, pjat eller nødvendigt. Mennesker har brug for overtøj, men gælder det samme for hunde, eller er al overtøjet blot et udtryk for hundeejeres kærlighed til dyremode?
Januar og februar er årets koldeste måneder i Danmark. Kulden kalder på varme vinterstøvler og vanter, men om vores kæledyr også skal klædes på til årstiden er et omdiskuteret emne, som kan dele vandene mellem hundeejere. Det skriver Agria i en pressemeddelelse.
Pelsen afgør behovet
Ifølge dyrlæge Mogens Brix fra Agria Dyreforsikring er der stor forskel på, om man taler om en lille og tyndpelset dansk-svensk gårdhund, en mellemstor langpelset jagthund som f.eks. en setter uden underpels, eller om man taler om en cocker spaniel eller en labrador, der begge har en tykkere og isolerende underpels.
– Alle hunde er forskellige, og derfor er behovet for overtøj ikke ens. Man kan fristes til at tro, at små hunde, grundet deres lille størrelse, vil fryse mere end andre hunde, men sådan hænger det ikke sammen. Det afgørende, som bestemmer, om hunden kan holde varmen eller ej, er hundens pelstykkelse og underuld. Herudover har hundens alder og sundhedstilstand også en betydning, siger Mogens Brix.
Han tilføjer samtidig, at hunde generelt ikke kan generere mere varme ved at indtage mere foder. Skal hundeejerne gøre en forskel for deres firbenede venner i vinterkulden, må de give hundene et varmt sæt tøj. Det er altså ikke et spørgsmål om mode for hundeejeren, men et reelt behov for ekstra isolering.
– Man kan tydeligt se på hunden, hvis den fryser. Bevæger den sig frit på gåturen eller ryster den? Hvis hunden har en forkrampet kropsholdning, tyder det på, at den er kold, siger Mogens Brix.
Bliver hunden alvorligt nedkølet, er den mere modtagelig overfor sygdomme på samme måde som mennesker. De kan blive forkølede og svækkede. Kropsdele, der stikker ud, som ører, halespids og pungen hos hanhunde, er mest udsat for kulden. I de helt grelle tilfælde kan de få skader på poter, snude og ører.
Seks hunderacer uden underuld
Hunde, der ikke bærer på et tykt lag underuld, er mindre modstandsdygtige overfor kulde sammenlignet med andre hunde. Ejer du en af hundene på listen, skal du være ekstra opmærksom på beklædning:
Det skal være i hundens klædeskab
Der er mange forskellige muligheder for hundebeklædning. Når du kigger efter overtøjet, skal du tage højde for hundens pelstype og de gældende vejrforhold. Tine Antvorskov, direktør i Agria Dyreforsikring, giver to overordnede råd til hunde-garderoben.
Udover at overtøjet skærmer for kulde og vind, dækker det også for skidt, snavs og sne, som særligt langhårede hunde slæber med sig efter en gåtur. Overtøjet er derfor til stor gavn for hundeejere, der kan spare flere timer på pelspleje efterfølgende.
Hunde frøs ikke for 100 år siden
Man kan undre sig over, at hunde før i tiden har levet i bedste velgående uden menneskers indblanding, og nu opstår det pludselige behov for hjemmestrikkede rullekraver i ministørrelse. Dyrlæge Mogens Brix fortæller, at forklaringen skal findes i vores avl af hunde.
– Vores kæledyr er vant til at opholde sig indendørs i varme stuer, og derfor er deres pels ikke udviklet til at modstå den bidende kulde, ligesom deres forfædre, ulvene. Vi har avlet hundene til at udvikle sig på en bestemt måde, og derfor er hundenes behov for overtøj menneskeskabt, siger Mogens Brix og fortsætter:
– Dertil kommer at vi i dag importerer hunde fra alle verdenshjørner, hvor dyrene ofte lever under andre klimaforhold. F.eks. stammer mange af vores hunde fra varme lande, og de hunde kan ikke pludselig gro sig en underuld tilpasset Danmarks kolde vejr. Derfor kan vi være nødt til at hjælpe dem lidt på vej med en lille hundefrakke.
Flåterne har ikke bare været tidligt på færde i år, der kommer også ekstra mange af dem på grund af den våde vinter. Derfor skal man som hundeejer være opmærksom
Kulden er hård. Især for dem, der ikke har noget sted at sove. På flere herberg og varmestuer er hunde ikke tilladt. Derfor har dyreværnet valgt at tilbyde logi til hjemløses hunde
Det er ikke kun mennesker, der kan have det svært med kulden. Det kan hunde også
Når temperaturen rammer frysepunktet, bliver vejene saltet. Dette afhjælper glatte veje, men vejsalt er en smertefuld oplevelse for hunden. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til at smøre hundens trædepuder med potevoks inden gåturen
Vejrudsigten har de seneste måneder vist usædvanligt høje temperaturer, og det giver flåter gode levevilkår tidligere end normalt. De blodsugende kryb kan, på trods af deres lille størrelse, lave stor ravage i hundes og kattes liv, men heldigvis kan de ubudne gæster forholdsvist nemt bekæmpes
Golden retrieveren Bertha har modtaget nyindstiftet pris for at være sin brugers øjne i trafikken og gøre hendes liv meget lettere.
Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med
”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Hvert år bliver over 12.000 raske hunde aflivet i Danmark, fordi deres mennesker ikke længere kan eller vil beholde dem.
Det er ofte hundenes adfærd, som volder problemer, og problemerne skyldes næsten altid, at ejeren ikke var ordentligt afklaret omkring det at have hund – og om det rette racevalg, inden hunden blev anskaffet.
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.