I Sydkorea vil de ikke længere spise hunde

23-11-2023 08:30, af Anne Cecilie Sohl

Sydkoreas regering har annonceret en historisk beslutning om at fremsætte et lovforslag for at forbyde hundekødsindustrien, hvor op mod 1 million hunde hvert år slagtes. 

Copyright Ridehesten.com
Foto: AdobeStock

Vedtages loven, vil den gøre det ulovligt at avle hunde for deres kød på de tusindvis af organiserede farme, der findes lige nu. Regeringen har lovet at introducere lovforslaget inden udgangen af 2023. 

Dyreværnsorganisationen Anima har længe arbejdet for at stoppe mishandlingen af hunde i Sydkorea, og ser det kommende lovforslag som en milepæl på vejen mod et endeligt punktum for hundekød i Asien. 

Direktør, Joh Vinding, udtaler: “Et forbud mod hundekød er en drøm, der går i opfyldelse for alle os, der har arbejdet så hårdt for at afslutte denne grusomhed. Det sender en klar besked om, at dyremishandling ikke vil blive tolereret, og er samtidig et fantastisk eksempel på, hvordan et land kan vælge at sætte dyrene og deres velfærd først til trods for gamle traditioner”. 

Stigende modstand mod hundekød
I Sydkorea har der længe været en stigende modstand mod at spise hunde, og seneste meningsmålinger viser, at 86% af sydkoreanerne ikke vil spise hundekød i fremtiden, og 57% støtter et forbud. Derudover er der over 6 millioner hunde, som lever som kæledyr i familier i Korea, og det har ført til en voksende bekymring for dyrevelfærd, som har fået efterspørgslen efter hundekød til at falde. 

Når lovgivningen er vedtaget, vil hundekødsfarme blive udfaset over 3 år og få kompensation til at omstille eller lukke deres aktiviteter. En nødvendighed understreger direktør i Anima, Joh Vinding: 

“Vi har selv været i Sydkorea og talt med flere, som arbejder i industrien. Mange vil gerne stoppe, men de mangler alternativer. Derfor er det vigtigt, at regeringen i Sydkorea giver støtte til at omstille industrien”. 

Anima vil bruge det forestående forbud i Sydkorea til at lægge yderligere pres på de lande i Asien, som fortsat tillader produktionen af hundekød - bl.a. Kina, hvor den brutale hunde- og kattekødindustri årligt koster tusindvis af stjålne kæledyr deres liv. 

Fakta
FAKTA OM HUNDEKØD

Sydkorea er det eneste land i verden, hvor man opdrætter hunde på store dyrefabrikker. Det er især under Bok Nal-dagene i juli og august, hvor nogle mener, at hundekødssuppen ‘boshintang’ vil nedkøle dem og give ekstra energi og virilitet i de varme sommermåneder. 

Hundekød er forbudt  i Hong Kong, Taiwan, Filippinerne, Indien, Thailand og Singapore, samt byerne Shenzhen og Zhuhai på det kinesiske fastland, Siem Reap-provinsen i Cambodja og 32 byer og regenter samt provinsen DKI Jakarta i Indonesien.  

Til trods for disse forbud er det estimeret, at omkring 30 millioner hunde årligt bliver slået ihjel for deres kød i Asien. 

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Årets Førerhund 2024 er fundet

26-04-2024 11:07, af Anne Cecilie Sohl

Golden retrieveren Bertha har modtaget nyindstiftet pris for at være sin brugers øjne i trafikken og gøre hendes liv meget lettere.

Danskerne vil gå langt for at hjælpe dyr i nød

26-04-2024 08:38, af Anne Cecilie Sohl

Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Hvad er interdigital furunkulose?

22-12-2017 16:15, af Astrid Gerd Holtet

Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med

Danskerne bekymrer sig mere om deres kæledyr end om familie

25-04-2024 08:24, af Anne Cecilie Sohl

”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet. 

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

Må min hund spise mælkebøtter?

28-07-2017 12:54, af Anne Ekenberg

Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Skal du have hund? - Vælg den rigtige race!

13-10-2017 10:10, af Marlene Goldbæk Johansen

Hvert år bliver over 12.000 raske hunde aflivet i Danmark, fordi deres mennesker ikke længere kan eller vil beholde dem.

Det er ofte hundenes adfærd, som volder problemer, og problemerne skyldes næsten altid, at ejeren ikke var ordentligt afklaret omkring det at have hund – og om det rette racevalg, inden hunden blev anskaffet.

Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!

Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.