Flere hundeejere er bange for at lufte deres hunde i området omkring Rødkælkevej i Glostrup. På vejen bor nemlig en stor agressiv hund, som ifølge Anni Pedersen kan komme farende og angribe tilfældige hunde, som bliver luftet i området. - Jeg er simpelthen ikke helt tryg ved det længere, for det er jo aldrig til at vide, om den dukker op om næste hjørne, forklarer hun til Folkebladet og oplyser, at der er tale om en meget aggresiv hund. Anni er efterhånden så bange, at hun dårligt tør lufte sin hund på vejen. For to år siden oplevede Anni, at hendes hund blev angrebet af den omtalte hund. Hendes hund blev bidt i halsen, før hundens ejer fik den vristet løs. Ifølge Anni har ejeren svært ved at styre hunden, og hun frygter, at blot er et spørgsmål om tid, før det går galt igen. Efterhånden har den pågældende hund skabt så megen frygt i området, at Anni og andre hundeluftere er bange for at gå en tur med deres hund. Ifølge politiet er der ikke noget at stille op. Dansk Kennel Klub siger på dkk.dk: Det er efter DKK's opfattelse ikke korrekt, når politiet udtaler, at de ikke kan gøre noget, før hunden har bidt. Her skal politiet anvende lovens §6, stk. 2, som bl.a. siger: "... hvis hundens eller besidderens adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser, eller hvis der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politidirektøren ....(flere valgmuligheder bl.a. krav om mundkurv, indhegning af have etc." Et af formålene med denne formulering var netop at undgå, at hele nabolag skulle være utrygge ved en hund, som ejeren ikke har tilstrækkelig kontrol over. DKK vil gøre politiet opmærksomme på paragraffen." Kilde: Folkebladet for Glostrup, Brøndby, Vallensbæk.
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Forårets varmere vejr får de fleste af os til at tilbringe mere tid udendørs. Vejrskiftet betyder dog også, at kæledyrsejere skal være ekstra opmærksomme på en række farer, som kæledyrene kan støde på i forårs- og sommermånederne, lyder det fra dyrlæge.
Små to måneder før Lilleskov Slot ved Thyregod ved Give igen lægger have til K9 Biathlon for alle DM og Dacia Cup er der slået deltagerrekord.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet.
Hver måned kårer vi månedens bedste læserfotos i Magasinet HUNDEN. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. i måneden
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Immunmedieret thrombocytopeni hos hunde er en sygdom, hvor immunsystemet angriber og ødelægger hundens blodplader