Højsæson for den smitsomme kennelhoste

27-11-2023 09:37, af Anne Cecilie Sohl

Hunde bliver ofte smittet med sygdommen, kennelhoste, når vinterens fugtige og kolde vejr indtræffer. Derfor er det i den kommende tid ekstra vigtigt, at man som hundeejer kan spotte symptomerne på kennelhoste og ved, hvad man selv kan gøre for at mindske risikoen for smitte.

Copyright Ridehesten.com
Foto: arkiv

Vinteren står for døren, hvilket for mange danskere er forbundet med hyggelige stunder indenfor. Men det er samtidig også en periode, hvor mange bliver ramt af sygdom, hvilket ikke kun gør sig gældende for mennesker. Også hunde er mere tilbøjelige til at blive syge i vintermånederne, og det er særligt hundesygdommen kennelhoste, som de ofte bliver smittet med.

Sådan lyder det fra Hanne Friis, chefdyrlæge hos AniCura Danmark, som hvert år oplever, at flere hunde bliver smittet med luftvejsinfektionen kennelhoste, som overføres mellem hunde, der har været i tæt kontakt med hinanden – som det ofte ses i kenneler. Dog er det ikke kun i kenneler, man bør være opmærksom på den smitsomme sygdom:

- Det er ikke kun i kenneler, at hunde bliver smittet. Det gør de for eksempel også i hundeskove, til udstillinger eller andre steder, hvor flere hundes samles. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvis din hund efterfølgende bliver ramt af tør hoste, som udvikler sig til hosteanfald, løbende øjne eller manglende appetit – disse tegn indikerer nemlig, at din hund kan være blevet smittet, pointerer Hanne Friis og fortsætter:

- Hvis din hund viser tegn på nogle af disse indikatorer, er det først og fremmest vigtigt at isolere hunden fra andre hunde for at forhindre yderligere smitte. Derudover skal din hund have ro og ikke blive fysisk overbelastet, da det kan forværre hosten. Skulle din hund udvikle feber, kan det være et tegn på en sekundær lungebetændelse, hvilket kræver, at hunden bliver tilset af en dyrlæge.

Forebyggelse af kennelhoste

Selv om kennelhoste er en trussel for alle hunderacer, kan blandt andet hvalpe og hunde med underliggende helbredsproblemer opleve mere alvorlige symptomer, da deres immunforsvar er mindre udviklet. Heldigvis kan hundeejere forbygge smitte med kennelhoste gennem vaccination:

- For dem, der ønsker at forebygge kennelhoste, tilbyder vi hos AniCura muligheden for en årlig vaccination. Det kan nemlig være utrolig generende, mens sygdommen står på, og derfor anbefaler vi, at hunde, som færdes i områder med mange hunde, benytter muligheden for vaccination. Derudover er det en god idé at undlade at din hund drikker af en fælles vandskål i eksempelvis en hundeskov, da smitten med kennelhoste spredes gennem dråber eller direkte kontakt, afslutter Hanne Friis.

Fakta
Her er symptomerne på kennelhoste hos hunde:
  • Akut opstået, kraftig og vedvarende hoste
  • Ubehag fra halsen - ofte tror dyreejeren, at hunden har fået noget i halsen
  • Hosten kan være fugtig eller tør, og forværres i forbindelse med motion
  •  Nysen og vandigt flåd fra næse og øjne
  • Nedsat appetit og let feber

Kilde: AniCura Danmark

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme

16-04-2024 08:37, af Anne Cecilie Sohl

I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.

Danskerne bekymrer sig mere om deres kæledyr end om familie

25-04-2024 08:24, af Anne Cecilie Sohl

”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet. 

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Rekordmange tilmeldte til hundeløb i Thyregod

18-04-2024 08:00, af Anne Cecilie Sohl

Små to måneder før Lilleskov Slot ved Thyregod ved Give igen lægger have til K9 Biathlon for alle DM og Dacia Cup er der slået deltagerrekord.

Pas på dine kæledyr blandt forårets farer

19-04-2024 12:56, af Anne Cecilie Sohl

Forårets varmere vejr får de fleste af os til at tilbringe mere tid udendørs. Vejrskiftet betyder dog også, at kæledyrsejere skal være ekstra opmærksomme på en række farer, som kæledyrene kan støde på i forårs- og sommermånederne, lyder det fra dyrlæge.

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

Husk at sende jeres bedste billede til fotokonkurrencen

16-04-2024 11:14, af Anne Cecilie Sohl

Hver måned kårer vi månedens bedste læserfotos i Magasinet HUNDEN. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. i måneden 

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Når immunsystemet angriber

16-05-2022 08:55, af Astrid Holtet

Immunmedieret thrombocytopeni hos hunde er en sygdom, hvor immunsystemet angriber og ødelægger hundens blodplader