Hvornår skal min hundehvalp vaccineres, hvad skal der ske med mælketænderne, hvor meget motion skal hvalpen have, og hvilken foder egner sig bedst til denne race? Det er blot nogle af de spørgsmål, som rekordmange danskere stiller sig selv netop nu. I 2020 blev det største antal danskere siden 2009 nemlig ejere af en hund, og det er for mange en helt ny tilværelse, man tager hul på. Derfor har AniCura Danmark, som er en af Europas største grupper af dyrehospitaler, netop lanceret en digital hvalpeskole, der skal hjælpe hundeejerne godt på vej det første år.
- De rekordmange nye hunde i Danmark betyder, at vi møder flere nye hundeejere på vores klinikker, som kommer ind med mange spørgsmål om både stort og småt. Det er et stort ansvar, der følger med, når familien anskaffer sig en hund, og derfor har vi lanceret AniCura Hvalpeskole, som er en gratis tjeneste, der via mail giver hundeejere relevant information tilpasset hundens alder og udvikling med info fra dyrlægen, træningsguides, gode råd og meget mere, forklarer Sanne Ross, der er chefdyrlæge hos AniCura Danmark.
I 2020 blev hele 67.233 nye hunde registreret i Dansk Hunderegister, hvilket er det højeste antal siden 2009, hvor man begyndte at føre statistik over antallet af nye hunde. Til sammenligning blev der i 2018 registreret 59.239 nye hunde i Danmark, og der blev således registreret 13,5 procent flere hunde sidste år.
Forventer samme tendens i 2021
Selvom der var tale om et rekordantal nye hundeejere sidste år, spår AniCura, at også 2021 vil blive et år med et stort antal hunderegistreringer i Danmark.
- Der er ingen tvivl om, at coronanedlukningen sidste år med hjemmearbejde og færre aftaler i kalenderen betød, at mange fandt ekstra tid til en hverdag med et firbenet familiemedlem. Eftersom hjemmearbejde og nedlukning er fortsat ind i 2021, forventer vi også, at rigtig mange danskere i år vil anskaffe sig en hund, siger Sanne Ross og fortsætter:
- At købe hund indebærer en stor glæde men et endnu større ansvar og antal beslutninger. Alene under hundens første leveår sker der rigtig meget med både hvalpens udvikling og vækst. Hunden skal have de rigtige vaccinationer, den skal gerne tabe sine mælketænder, og samtidig spiller hunderacen en væsentlig rolle for, hvad man skal være opmærksom på. Det kan derfor være svært at holde styr på det hele, men forhåbentligt kan AniCura Hvalpeskole hjælpe ejerne godt på vej.
Det er gratis at tilmelde sig AniCura Hvalpeskole, der via jævnlige e-mails klæder nye hundeejere på til at håndtere alt fra foder til hundetræning og følger hundens udvikling det første år. Når man tilmelder sig, angiver man bl.a. hvalpens alder, så man kan få tilpasset information, ligesom ejerne kan få information om, hvad man bør være opmærksom på i forhold til forskellige hunderacer.
Den livsfarlige sygdom hjertelungeorm spreder sig netop nu blandt hunde i Danmark, parasitten smitter nemlig mest i foråret i takt med, at temperaturen stiger. Hundeejere skal derfor være ekstra opmærksomme på hundens adfærd, da hjertelungeorm kan gøre alvorlig skade på hundens organer, lyder advarslen fra chefdyrlæge hos AniCura.
Golden retrieveren Bertha har modtaget nyindstiftet pris for at være sin brugers øjne i trafikken og gøre hendes liv meget lettere.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Hver femte hundeejer har stiftet nye venskaber pga. deres hunde, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring. Måske mere overraskende viser undersøgelsen desuden, at den selvstændige kat lige så ofte som flokdyret hunden er årsag til, at danskerne har mødt deres livs kærlighed.
Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med
For 40 år siden startede Leif Kirkeby produktion af hundemad. Han dyrkede slædehundesport med sine grønlandske slædehunde, som han synes fik en forkert kost gennem de eksisterende brands.