En møgoplevelse

17-07-2017 14:15, af Janet Frimodt-Møller

Efter en ganske almindelig tur i flot solskin op og ned ad stranden i morges, var mine tre whippets og jeg nået til den sidste halvdel af turen på vej hjem. Og så skete det, som bare ikke måtte ske! Dee Jay stak af…

Copyright Ridehesten.com

En mand med en jagthund, som kom gående i den modsatte retning, fik mig til at forlade vandkanten og trækker op i klitterne. Og så skete det! Inden jeg havde set mig om, satte Dee Jay pludselig af og løb ned til stien. Han var helt klart kommet i tanke om den ide, han havde haft hele sommeren igennem, at han skulle jagte køerne inde på marken! Han strøg derfor op ad stien siden af marken med de syv køer – en flok, som bestod af to nybagte mødre med kalve, hvoraf den ene kun var ca. to måneder gammel, og så de tre unge, frække tyre.

Jeg vidste med det samme, hvad han ville.

Heldigvis var mine to andre whippets nogenlunde lydige. Magnus stoppede op, mens jeg kaldte som en gal på Timmi. Gudskelov tøvede han også, og de kom begge tilbage. Men Dee Jay – han sprang lige igennem det elektriske hegn – nul problemer – og nul elektricitet lod det til!

Jeg har ellers holdt hundene fra at gø ad dyrene hele sommeren, mens de i snor spadserede forbi dem. Jeg dinglede en hånd med kiks og snakkede om “kiks!” i høje lokketoner, mens jeg skyndte mig forbi. Det lykkedes faktisk at holde hundene fra at gø, selv om de altid var lidt stresset de dage, hvor dyrene var tæt på os.

Men nu blev Dee Jay indhentet alt dette indestængt gøen og stress og gav dyrene hele armen!
Han rendte frem og tilbage efter først den ene ko, så den anden, og de løb modvilligt hist og her, mens jeg næsten fik hjertestop og kaldte og fløjtede og tænkte, om jeg skulle ringe til politiet, eller Svend derhjemme, eller i det hele taget, hvem jeg kunne ringe til for at hente hjælp med det samme!

Heldigvis kunne jeg dog se, at dyrene efterhånden ikke var særligt bange. Jeg vidste, at de var vant til en fårehund, men fårehunde gør ikke, som en whippet kan.Alligevel virkede det som om, de prøvede at glæde Dee Jay og løbe derhen, han dirigerede dem. Men Dee Jay havde ikke den mindste “fårehundeevne” i sig, så det blev til et virvar af ulykkelige, brune køer og trampende hove og en lille hvid “klat”, som trodsede dem alle og gøede og gøede.

Jeg så ham i fantasien enten blive skudt af politiet eller sparket i hovedet af en af tyrene, som begge var temmelig friske og rørige fyre og ofte generede mødrene med parringslege.
– Eller kalvene dræbt eller skræmt til døden.
– Eller avisartikler om dyrplageri, og hvor mynder bør forbydes i lighed med pitbulls!

Men så kom der lidt ro over det, da Dee Jay fik dem alle sammen klynget sammen i en klump, hvor de overgav sig og stod stille og så ulykkelige ud. Nu var underholdningen stilnet af, så han begyndte at interessere sig mere for alle de hundredvis af vellugtende ko-klatter derinde! Et godt supplement til morgenmaden! Han mæskede sig så meget i møget, at den ene tyr tog nogle skridt frem mod ham for at se, om ikke der var noget godt, som også HAN burde interessere sig for. Det så Dee Jay, og så gøede han een gang og fik tyren til at forstå, at al møget derinde var Dee Jays personlige ejendom, og at han – tyren – skulle holde snuden væk!

Jeg løb nu hen mod et cykelstativ, som jeg kunne binde hundene til. Min største frygt var dog, at hvis jeg bandt de to andre, ville de straks gennemtygge snorene for at komme hen til mig, og så vil jeg have tre løse hunde! Men samtidig kunne jeg måske lokke Dee Jay væk, eftersom jeg ville forsvinde bagom træerne. Normalt følger hundene gerne efter mig, især når de ikke kan se mig. Men ak nej, Dee Jay guffede fortsat af det store tag-selv bord.

En mand kom cyklende i det fjerne – måske han ville holde hundene for mig? For jeg indså, at jeg selv måtte få Dee Jay ud af marken – det var nemlig ikke sikkert, at han ville – eller kunne – løbe gennem det elektriske hegn en gang til. Manden hørte min historie og kiggede skeptisk på Dee Jay – som spiste noget så fredeligt, som var han også en ko – og sagde, at det nok ville tage lidt tid, ville det ikke? Jeg måtte indrømme, at jeg ikke kunne sige, hvor lang tid det vil tage, så svaret var, at han ikke havde tid til sådan noget! Øv!

Så fik jeg øje på en dame, der kom cyklende samme vej. Hun cyklede i sine egne tanker, så hun faldt næsten af, da jeg begyndte at spørge, om ikke hun kunne hjælpe mig. Da jeg forklarede nærmere, var hun straks med på det – hvis hundene altså syntes om, at hun holdt dem.
Jeg blæste på, hvad hundene syntes om det og gav hende straks snorene og sagde, at hun skulle holde godt fast!
Så jeg løb  tilbage til marken, hvor Dee Jay fortsat spiste komøg. Der var sat et trappearrangement op flere steder langs hegnet, for at man kunne klatre over hegnet og klappe dyrene, hvis man turde, men der var langt hen til den første stige. Så jeg måtte løbe et godt stykke for at komme over.
Men da jeg forsvandt ud af syn, begyndte Timmi og Magnus at hyle hjerteskærende. Fik dette mareridt da aldrig ende?!
Så lige da jeg kravlede over trappestigen og ind til køerne, satte Dee Jay i løb væk fra mig og i retning mod Timmi og Magnus. Han vil se, hvad der var sket med vennerne, for det var nemlig ham, der var chef for foretagendet!
Jeg næsten græd af vrede og frustrationer, for nu måtte jeg løbe hele vejen tilbage igen, over trappestigen, rundt om hjørnet, forcere det forbandede tjørnebuskads en gang til, og nu med en mærkelig hoppende gangart, for snoren gik op på den ene sko! – og endelig, så totalt forpustet, at jeg næste faldt besvimet om, kom jeg tilbage til damen. Der stod Dee Jay lige så pænt og sikrede sig, at de to andre var OK. Dernæst løb han som et lille uskyldigt lam hen til mig, og endelig kunne jeg tage ham i snor.
Den venlige dame havde haft det hårdt, for hun havde måtte kæmpe med to ustyrligt glade hunde, så hun havde viklet snorene flere gange rundt om sine håndled. Så under stort besvær fik vi hende befriet igen!
Jeg takkede hende mange gange, og hun var så sød og bare glad for at kunne være til hjælp og blev ved med at snakke om, at “huller i hegnet gør det nemt for en hund at komme ind….”. Men jeg sagde, at det var klart, at der ikke var strøm på, sådan som Dee Jay sprang lige igennem begge gange!

Jeg har selv fået stød for mange år tilbage, og det gjorde forfærdelig ondt. Hvis bare Dee Jay havde fået stød, var han ALDRIG løbet ind på den mark.
Nu ved jeg ikke, om han er tilfreds med den episode, eller om han kunne tænke sig at komme derind og guffe komøg HVER DAG
– så han må blive i snor, indtil vi er kommet forbi marken fra nu af!
HUNDE!!!

Læs også

BLOG: Vild slutning på fantastisk år

07-12-2018 15:00, af Camille Marie Saugmann Ørbæk

Ja, nu er det endeligt blevet tid til mit første rigtige blogindlæg, og det har jeg glædet mig til

Glæd dig: Julen bringer nyt på hunden.dk

30-11-2018 14:30, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Næste fredag byder vi på nyt, når fem unge hundemennesker får lov at blogge på hunden.dk. Det kan du følge hver fredag fremover, og du kan møde de fem her

Cecilies sidste dans

06-10-2018 20:04, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Søndag drager Cecilie Krarup mod Tyskland for at gå i ringen som juniorhandler for sidste gang. Vi har modtaget dette indlæg fra den dygtige handler

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Webredaktør og nyhedsvagt

Bjarke Kirkegaard Nielsen

bkn@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Giv din hund en fyrværkerifri nytårsaften

08-12-2018 15:00, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Er du en af de mange hundeejere som ikke ser frem til at skulle holde en nytårsaften med krudt og kanonslag? Clarion Copenhagen Airport har løsningen til den perfekte nytårsaften for både dig og din hund. Invitér din bedste ven på et hotelophold bag tre-lags-tykke ruder med gulv til loft mørklægningsgardiner, så alle kan nyde årsskiftet

Uhyggelig hundemishandling i USA

06-12-2018 15:16, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Nogle gange bliver man bare chokeret over menneskers mangel på empati. Her er et eksempel på ufattelig mishandling af en hund i USA

Fredagsquiz: Hvad ved du om rottweiler

07-12-2018 09:01, af Bjarke Kirkegaard Nielsen
Quiz|

Den smukke rottweiler. Hvad ved du om den

Tæt på dansk dyrepoliti

05-12-2018 08:58, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I den nye finanslov er der afsat penge til at oprette tre specialiserede dyreværnsenheder i politiet. Dansk Folkeparti jubler

Hobros umageste par

10-12-2018 11:54, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Den hvide pudel, Luna, skulle naturligvis have en selfie med den store stjerne

Hvad er navlebrok?

08-12-2018 07:54, af Astrid Gerd Holtet

Navlebrok er en lille udposning ved navlestedet. Tilstanden er som regel ufarlig, og for mange hvalpe forsvinder den med alderen, men den kan også i nogle tilfælde volde problemer

Skal du have hund? - Vælg den rigtige race!

13-10-2017 10:10, af Marlene Goldbæk Johansen

Hvert år bliver over 12.000 raske hunde aflivet i Danmark, fordi deres mennesker ikke længere kan eller vil beholde dem.

Det er ofte hundenes adfærd, som volder problemer, og problemerne skyldes næsten altid, at ejeren ikke var ordentligt afklaret omkring det at have hund – og om det rette racevalg, inden hunden blev anskaffet.

Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!

Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.

USA: Ny lov mod eksport af hundekød vedtaget

12-12-2018 08:41, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hvad der måske burde være en selvfølge er netop blevet besluttet i USA, hvor man nu vil lægge pres på andre lande i kampen for bedre dyrevelfærd

Har min hund feber?

07-12-2017 08:24, af Astrid Gerd Holtet

Det er en skrøne, at man kan vurdere hundens kropstemperatur på snuden eller poterne. Men hvad skal du så gøre, hvis du tror din hund har feber?  

Populær juleplante er farlig for din hund

02-12-2018 14:34, af Astrid Gerd Holtet

I mange danske hjem, vil julestjerner pynte i den kommende juletid. Planten indeholder dog nogle giftstoffer, som kan give problemer, hvis hunden spiser den