Det er ikke kun os danskere, som tager på i julen – også vores kæledyr får som regel lidt ekstra sul på kroppen, fordi vi forkæler dem i december. Men vil du din hund eller kat det godt, så hold igen med godbidderne. Omkring hver tredje hund og kat er i forvejen for tyk, vurderer Danmarks største hospital for hunde og katte, AniCura Københavns Dyrehospital. Og mange får henover julen nogle ekstra kilo, som senere giver gangbesvær, gigt og smerter. Hunde kan ikke sige nej "Desværre oplever vi mange eksempler på, at hunde får alt meget at spise i december, fordi hjemmene er fulde af mad. Det kan være alt fra desserter, rester fra julebordet, godbidder som is og julekonfekt, fordi vi gerne vil forkæle vores dyr. Dyrene siger sjældent nej, fordi de fra naturens side er vant til at spise, når der er føde. Nogle tager to-tre kilo på, og det får de svært ved at komme af med igen. For en lille hund på tyve kilo svarer det til at tage otte kilo på, hvis man er en voksen på 80 kilo. Så skal der virkelig motioneres i de kommende måneder for, at hunden eller katten smider det overflødige fedt,” siger Jens Eslau, dyrlæge og administrerende direktør hos AniCura Københavns Dyrehospital. Rammes af livsstilssygdomme Ligesom mennesker pådrager overvægtige hunde og katte sig også livsstilssygdomme såsom indsnævrede arterier, for højt blodtryk og risiko for blodpropper og diabetes. Får dyret først diabetes, betyder det dyre behandlinger resten af dyrets levetid. Samtidig ender de mange problemer med at bide sig selv i halen. For mange søde sager betyder nemlig ikke bare, at dyrene bliver overvægtige, de resulterer også i, at dyrene får et lavere energiniveau og mister lysten til at gå en tur. Og taber dyret sig ikke, ender det som regel med at udvikle gigt, der gør det smertefuldt at træde på poterne. "Skal dyrene smage den lækre andesteg eller juleskinken, kan det være en god idé at veje portionerne. En anden idé kan være at skrive ned, hvornår man giver sin hund eller kat godbidder, så det ikke løber løbsk. Herudover bør man blande maden op med slankefoder og tage sit dyr med ud i naturen, så det får brændt de overflødige kalorier af, før de sætter sig på sidebenene”, lyder anbefalingen fra Jens Eslau. SÅDAN UNDGÅR DU EN TYK HUND • Hold igen med at fodre med julemaden. Den er meget fedtrig. Samtidig kan tilberedt menneskemad indeholde flere ingredienser, der kan irritere din hunds mavetarmkanal og føre til diarré og smerter. • Køb evt. slankemad. Det holder vægten nede, da lightprodukter indeholder masser af fibre (der øger mæthedsfølelsen) og samtidig er kaloriefattige. • Er du glad for at gå en tur eller løbe, så tag hunden med. Motion er fantastisk for kredsløbet og fedtforbrændingen. /Pressemeddelse fra AniCura
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Fra loyale hyrdehunde og traditionsrige jagthunde til små selskabshunde og elegante mynder – lær om de 10 officielle grupper af hunderacer og deres unikke karaktertræk.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Tisser hunden mere end den plejer, mindre end den plejer, oftere end den plejer - eller er den begyndt at tisse indenfor? Det kan være tegn på, at den er noget galt. Ændret urineringsmønster, er et almindeligt symptom på en lang række forskellige sygdomme hos hunde
Der er mange måder hvorpå vi mennesker fortæller at vi holder af hinanden, men på hundesprog er det ikke altid nemt at forstå. Derfor får du her 16 måder du kan bruge til at afkode hvornår og hvordan din hund forsøger at fortælle den elsker dig.