Forhøjet stressniveau fra nytåret kan sætte sine spor i katte og hunde. I de værste tilfælde kan det udvikle sig til frygt for daglige begivenheder, som at bevæge sig udenfor. Foto: PR.
Nytåret er en festlig fejring for mennesker, men for mange hunde og katte er det årets værste tid. Høje brag, skarpe lysglimt og et rend af fremmede gæster i huset skræmmer og stresser dyrene, og kan efterlade varige mén. Det fortæller dyrlæge og indehaver af virksomheden Dyreadfærdskonsulenten, Iben Meyer.
– Dyr forstår ikke, hvor de høje lyde og lysglimt til nytår kommer fra, hvilket er med til at øge deres stressniveau, som ofte er forhøjet i forvejen i december. Nogle kæledyr kan ryste det af sig efter nytår, men for rigtig mange dyr vil oplevelsen af frygt og stress have sat sig.
– Det betyder, at kæledyret næste år vil huske de ting, der blev koblet til følelsen af frygt og stress og allerede fra starten af december bygge ovenpå den stress. I værste fald akkumulerer oplevelserne sig hos ens kæledyr, og hvilket så kan udvikle en længerevarende tilstand af angst og stress, som kan udmønte sig i problemer med aggression eller frygt for dagligdags begivenheder, fortæller Iben Meyer.
Sådan sikrer du dyrets mentale helbred
Der er flere tiltag dyreejeren kan gøre, for at hjælpe dyrene gennem jul. Britt Bækbo Holm, der er dyrlæge og ansvarlig for adfærdsprodukter hos veterinærvirksomheden Virbac, giver fem råd til en mindre stresset december for dyrene.
Træn og forbered: Nytåret er ikke en sikker tid for en kat at bevæge sig rundt på egen hånd på grund af fyrværkeri. Tilpas derfor katten til indelivet i dagene op til. Desuden bør alle vinduer, kattelemme og døre være lukket. For hunden vil lydtræning afhjælpe fyrværkeriskræk. Det skal være en langsom og progressiv træning med forskellige, høje lyde. Det kræver dog et halvt års træning, og derfor er det fornuftigt at konsultere en dyrlæge om din hunds behov, hvis du ikke har fået trænet.
Komfortable rammer: Hverken katte eller hunde bryder sig om brag og lysglimt. Find derfor det sted i huset, hvor jeres kæledyr føler sig mest tryg, og opsæt nogle gode rammer for dem i det rum. For både katte og hunde vil det være en god idé at mørklægge det rum de primært vil vælge at opholde sig i, hvor de kan finde ro og har vand, mad og kattebakke.
Kosttilskud og feromoner: Spraybehandling med feromoner på omgivelserne og i rummet, hvor dyrene skal opholde sig, hjælper til at skabe et trygt miljø for dyret. Desuden kan kosttilskud, som indeholder L-theanin fra grøn te, virke angst- og stressreducerende for både katte og hunde. Indtag af kosttilskuddet bør starte tidligst muligt for bedst effekt.
På dagen: Bordbomber og andet larmende tilbehør i hjemmet er et no-go for kæledyrsejere. For katte såvel som hunde kan det være en god idé med noget roligt musik eller en radio i det valgte opholdsrum. Det kan overdøve lyden af fyrværkeriet en smule. Sørg for at hunden er luftet og godt aktiveret inden aftenen, så trætheden indfinder sig.
Notér hvad der virker: Det kan være svært at bide mærke i og huske, hvad der egentlig virkede for dyret. Derfor er det en fordel at skrive ned hvad der virker for dit kæledyr. Gerne i løbet af hele december, så alt er noteret til de kommende år.
Tirsdag spurgte vi jer læsere om jeres holdning til at forbyde salg af fyrværkeri til private.
226 personer svarede.
Affyring af fyrværkeri over mange uger har store konsekvenser for både kæledyr, landbrugsdyr, og dyr i naturen. Derudover er det en stor belastning for miljøet, som sagtens kunne undgås. Dyrenes Beskyttelse mener, at omfanget af fyrværkeri bør indskrænkes markant, særligt for private.
Hunde og fyrværkeri er en dårlig kombination, og hvert år bliver mange tusinde hunde skræmt af fyrværkeriet. Dansk Kennel Klub giver her nogle gode råd til, hvordan du bedst kan hjælpe hundene igennem nytårsaften.
Mange hunde bryder sig ikke om nytårsfyrværkeri, da de store brag og lysglimt kan være overvældende. Og hvis de først er blevet bange, bliver det ikke nemmere året efter.
Golden retrieveren Bertha har modtaget nyindstiftet pris for at være sin brugers øjne i trafikken og gøre hendes liv meget lettere.
Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med
”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Hvert år bliver over 12.000 raske hunde aflivet i Danmark, fordi deres mennesker ikke længere kan eller vil beholde dem.
Det er ofte hundenes adfærd, som volder problemer, og problemerne skyldes næsten altid, at ejeren ikke var ordentligt afklaret omkring det at have hund – og om det rette racevalg, inden hunden blev anskaffet.
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.