ANNONCØRBETALT INDHOLD: CBD er lykken for Karina

08-12-2020 15:50, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Et familiebesøg i 2017 blev starten på et eventyr for Karina Søgaard Hansen, der er indehaver af CBD Care4Pets

Copyright Ridehesten.com

 

Da Karina Søgaard Hansen for tre år siden skulle besøge et familiemedlem, der led af sclerose, var hun forberedt på at se et forpint menneske, der led af smertefulde bivirkninger af den medicin, han skulle have hver anden uge.

Normalt lå han brak hele weekenden, efter han havde fået sin indsprøjtning, men sådan var det ikke denne gang. Han var oppe at gå og kunne lave alt det, han plejede.

– Han fortalte mig, at han var begyndt at tage CBD dråber, og at det havde hjulpet ham helt enormt. Han skulle stadig have sine indsprøjtninger, men bivirkningerne var næsten forsvundet, fortæller Karina Søgaard Hansen.

Familiemedlemmet mente også, at hun skulle prøve dråberne mod en migræne, som havde plaget hende gennem længere tid.

– Jeg var noget skeptisk, for dengang var det jo ikke lovligt, men han fik mig overtalt, og efter to til tre uger kunne jeg mærke en klar forbedring. Derfor introducerede jeg det også for min mor, der led af nervesmerter, og dråberne hjalp hende med at minimere hendes medicinforbrug, fortæller hun og fortsætter:

– Jeg var helt paf, og tænkte, at jeg måtte bare udbrede kendskabet til CBD.

 

CBD til dyr

Karina Søgaard Hansen opdager dog hurtigt, at hun ikke er den første, der har fået denne ide.

– Jeg finder så ud af, at der ikke rigtig er nogen, der fortæller om CBD til dyr, så det ansvar tager jeg på mig, fortæller hun.

Karina får startet en facebookgruppe, hvor hun fortæller folk om det gode i CBD, og hvordan det kan bruges til dyr. Gruppen stikker dog i en retning, som hun ikke ønsker.

– Der bliver lidt den her opfattelse af, at CBD kan bruges til alt, og det mener jeg absolut ikke, det kan. Derfor ender jeg med at forlade gruppen og starte en ny, lyder det fra Karina.

Den nye facebookgruppe skulle være mere professionel, og derfor fik Karina Søgaard Hansen aftaler med en masse faggrupper, hvor hun fik kontakter, der ville hjælpe hende.

– Der er blandt andet en dyrlæge, en kraniosakralterapeut , en adfærdsterapeut og en ernæringsekspert. Derfor kan vi i den gruppe svare folk på mange flere spørgsmål. Det kan være, der er en, der spørger, hvad hun skal gøre med sin hund, der har nogle adfærdsmæssige problemer. Så vil jeg jo selvfølgelig ikke kun anbefale CBD, men også spørge adfærdseksperten, og så kan hundeejeren får nogle råd fra hende, om hvad der mere kan støtte op om CBDén fortæller hun og fortsætter:

– Jeg har ingen problemer med at sige til folk, at CBD ikke hjælper på det problem, de står med. For mig er det vigtigt, at folk bliver orienteret ordentligt.

 

Webshoppen

I september måned 2019 startede Karina Søgaard Hansen sin webshop på www.cbd-care4pets.dk, og det gik helt forrygende lige fra starten.

– Jeg har været aktiv på en masse messer og udstillinger, og det var nok en af grundene til, at folk var på med det samme, siger hun.

Også på webshoppen går hun op i, at dyreejerne bliver taget seriøst og får gode råd.

– På nettet ser man rigtig mange cannabisprodukter til dyr. Men man får ikke nogen hjælp, og man ved ofte ikke, hvad det er, man køber, siger hun.

Hos CBD-Care4Pets er produkterne GMP-certificerede, hvilket betyder, at de skal leve op til nogle høje standarder, og at de er under skærpet kontrol. Produkterne indeholder maksimalt 0,2 procent THC, der er den forbindelse, som findes i cannabis eller marihuana, der gør at man bliver ”høj”.

Fra WHO siger man, at olier med op til 1 procent THC er harmløse for både mennesker og dyr.

 

Fra ingen virkning til mirakler

Karina Søgaard Hansen må ikke skrive om, hvad olierne kan, da de ikke er godkendt som lægemidler. Faktisk kategoriseres CBD-olier som hudplejeprodukter, hvilket giver mening på den måde, at olierne bruges ved at smøre dem på huden.

Men hun kan sige, at hun har oplevet rigtig gode resultater med olierne, ligesom hun andre gange har oplevet, at de ikke har virket.

– Det er jo ikke et mirakelmiddel, men nogle gange kan man opleve noget, der minder om mirakler, siger hun og fortsætter:

– Jeg blev på et tidspunkt kontaktet af en kvinde, der havde en shetlandspony, som bare lå i sit skur på marken, mens de andre ponyer legede og løb omkring. Jeg sendte hende en flaske olie, som hun smurte på ponyens lænd. 14 dage senere fik jeg en video, hvor ponyen løb og legede, som de andre ponyer. Og sådan er det. Nogle gange virker det helt vildt godt. Andre gange forbedrer det en smule og det sker også, at det slet ikke har nogen effekt. Det er meget individuelt og forskelligt fra dyr til dyr.

Copyright Ridehesten.com

 

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Danskerne bekymrer sig mere om deres kæledyr end om familie

25-04-2024 08:24, af Anne Cecilie Sohl

”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien - man får også en stor portion bekymring med i købet. 

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Danskerne vil gå langt for at hjælpe dyr i nød

26-04-2024 08:38, af Anne Cecilie Sohl

Siden Agria Dyreforsikring i 2018 første gang afholdt den velgørende Hundegåtur, er danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød kun vokset. Derfor håber Agria på - for syvende år i træk - at kunne sætte indsamlingsrekord i weekenden den 4. og 5. maj. Hverken distancen eller antallet af skridt er afgørende for donationens størrelse - men jo flere der går med, jo flere penge donerer selskabet til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.

Hvad er interdigital furunkulose?

22-12-2017 16:15, af Astrid Gerd Holtet

Furunkulose i poterne er en ret almindelig lidelse hos hunde, som kan være smertefuld og svær at slippe af med

Rekordmange tilmeldte til hundeløb i Thyregod

18-04-2024 08:00, af Anne Cecilie Sohl

Små to måneder før Lilleskov Slot ved Thyregod ved Give igen lægger have til K9 Biathlon for alle DM og Dacia Cup er der slået deltagerrekord.

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

Pas på dine kæledyr blandt forårets farer

19-04-2024 12:56, af Anne Cecilie Sohl

Forårets varmere vejr får de fleste af os til at tilbringe mere tid udendørs. Vejrskiftet betyder dog også, at kæledyrsejere skal være ekstra opmærksomme på en række farer, som kæledyrene kan støde på i forårs- og sommermånederne, lyder det fra dyrlæge.

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Husk at sende jeres bedste billede til fotokonkurrencen

16-04-2024 11:14, af Anne Cecilie Sohl

Hver måned kårer vi månedens bedste læserfotos i Magasinet HUNDEN. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. i måneden