Bellahøj 1969! Endelig for første gang oplevede man en udstilling med ”show”, med stemning, med vidunderlige udstillingslokaler, med festlige indslag, med smukke stands; endelig en udstilling med initiativ og med bragende publikumssucces og sidst, men så sandelig ikke mindst, meget kyndige dommere. En stor buket langstilkede røde roser til FSK’s nye bestyrelse!
Og hvad sker der så? Jo, sportsånden trives i Dansk Kennelklub. I Aarhus Stiftstidende læser man så til sin store forbavselse: ”Lørdag den 10. og søndag den 11. maj holder DKK årets første storudstilling” (Differencen mellem Bellahøj og Horsens: Siger og skriver 64 hunde!) og videre: ”Det bliver en strengt saglig udstilling, understreger DKK, uden anden underholdning end hundene, det er dem, det drejer sig om. Derfor arrangeres ingen opvisninger eller andet ”pjank”. Hundene skal bedømmes, vises og dermed basta!” Skøøønt ikke?
DKK’s udstillinger har kørt i den samme skure i årevis, aldrig et nyt initiativ, aldrig bedre udstillingslokaler, aldrig nogen service af nogen art. Bare pengene på bordet (For udstillingsafgiften er der skam intet i vejen med, den stiger stadig”) De samme sure, kommanderende ”hvide mænd”. Kolde, snavsede kreaturhaller med utålelige ringe, hvor man simpelthen ikke har en ærlig chance for at vise en hund bare nogenlunde. Aldrig en specialdommer til de sjældnere racer (man undrer sig, hvor ens penge egentlig bliver af), ikke engang f.eks. en speciel myndedommer.
Ålborg-udstillingen sidste år huskes stadig med en gysen. De sidste grupper og Best In Show blev bedømt i ”tællelysenes skær”, hvor de eneste publikummer var ens stakkels frysende familiemedlemmer. Endeløse ærespræmieuddelinger (hvorfor kan man ikke som i Norge få sin stage eller ske stukket ud i ingen, det fungerer aldeles udmærket)
Jo, lad os endelig holde traditionerne i hævd!
……..
Det var ”eine grausame Salbe”, men efterhånden som livsånderne vender tilbage, vil vi allerydmygst henlede opmærkosmheden på, at Bellahøj Centret er et splinternyt lokale, og at FSK tilfældigvis kom først med en udstilling der. DKK forhandler med Bellahøjcentret. Datoer o.s.v. skal jo passe.
DKK kan selvfølgelig gøres ansvarlig for, hvad ”Aarhuus Stiftstidende” skriver, ja, man bør vel gøre det, thi hvorfor skulle nogen bager slippe for at blive rettet i stedet for smeden.
Kreaturhaller er kolde og aldeles uegnet til formålet. For kreaturerne gælder her samme problem som for den czaristiske general, der skulle henrettes i øsende regnvejr og skældte ud på sine ubarmhjertige bødler fra Cheka. Kun en bolshevik kunne være så følelsesløs at jage nogen ud i sådan et vejr. - Indtil en af soldaterne svarede: ”Hold kæft, vi skal tilbage igen”.
Kreaturhaller har aldrig været beregnet på et længere ophold - men der findes ingen andre lokaler i provinsen. Alternativet er naturligvis at undlade at holde udstillinger i provinsen.
Vedr. specialdommere: Det er både et spørgsmål om egnede personer og om penge. I øvrigt er udstillingsgebyrer ikke sat i vejret i flere år.
Vedr. Ålborgudstillingen: Arrangementet klappede ikke, indrømmet, fordi der var for mange hunde til én dag.
Ærespræmier: I Horsens indførtes, at små præmier blev leveret i boksene, så ejerne endog slap for at skulle hente dem på kontoret, netop for at fremskynde afviklingen af arrangementet.
RED.
Vi har været i arkivet med de sort/hvide fotos. Der har vi fundet tre billeder, som vi har lavet til en lille gætteleg
I 1986 kom agility til Danmark. Det kan man læse i decemberudgaven af HUNDEN fra 1986. Du får artiklen her
I tog så godt imod vores lille tur rundt i nostalgien i sommerferien, at vi har valgt at fortsætte med det. Her får I et indlæg fra november 1971, som stadig er aktuelt
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Skolehunden James blev nøglen til eksamensro og succes for Magnus i 9. klasse.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Helen Riis og hendes kæreste rejser til Norges fjelde med deres hunde, hvor de oplever naturens storhed, fysisk udfordring og et stærkt fællesskab. Vandreturene er krævende og kræver både træning, planlægning og godt udstyr, men giver uforglemmelige minder og dyb samhørighed.
Et liv uden gåture, tryghed eller selskab – og med mundkurv på. Sådan begyndte tilværelsen for Jessi, en sort pudelblanding, der aldrig havde fået lov at være hund på hundens præmisser. Først da hun blev indleveret på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland, begyndte rejsen mod et bedre liv.
Når først beslutningen er taget, og drømmen om en lille, logrende hvalp går fra tanke til realitet, kan det være svært at lægge følelserne helt på hylden for at forholde sig til de lidt mere praktiske sider af hvalpekøbet. Men før du lader dig rive med af nuttede hvalpehoveder, små poter og den bløde hvalpemave, er der måske noget, du ikke helt har stillet skarpt på endnu.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Golden retrievere, is, glade familier og en brandbil fyldt med vand og god stemning. Guldbasseklubbens brandmandsdag blev en uforglemmelig fest for både to- og firbenede.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
