I Sverige er debatten om forbud af visse hunderacer blusset op, og nu vejrer fortalerne for et forbud morgenluft, da ny forskning støtter deres sag. Det skriver SVT Nyheter.
Det er forskning fra Linnéuniversitetet i Kalmar, der viser en sammenhæng mellem visse hunderacer og angreb på andre hunde.
Bag forskningen står professor i miljøvidenskab Sirkku Sarenbo. Hendes studier viser, at kamphundetyper som amstaff og pitbull terrier er overrepræsenteret i statistikken, og hun mener faktisk, at racer som disse udgør et problem for dyrevelfærden i Sverige.
– Vi har bevidst avlet visse egenskaber frem i forskellige hunderacer. Skal man ikke på jagt, skal man ikke købe en jagthund, og skal man ikke have hundeslagsmål, skal man ikke anskaffe sig en hund, som historisk set er blevet brugt til hundekampe, siger hun til SVT.
Er uddannelse vejen?
Hun mener, at en del af løsningen på problemet kan være uddannelse.
– Uddannelse er vigtig, men man skal være opmærksom på, at trods god opdragelse, kan disse hunde trigges til at angribe andre hunde i visse situationer, lyder det fra professoren.
Pierre Wahlström fra det svenske forsvars hundetjeneste har gennem 25 år testet omkring 3000 hundes mentalitet, og han er ikke overrasket over resultaterne i forskningen.
– De fleste hunde har et signalsystem med kropssprog og lyde, som vi mennesker forstår. Hunde, som er fremavlet til kamp, viser andre signaler, som vi ikke opfatter, før det er for sent. Det er fine, søde og dejlige hunde, indtil det går galt, lyder det fra Pierre Wahlström.
Han vil gerne gå et skridt videre end bare uddannelse af ejere og opdrættere.
– En fordel ved at indføre et hundekørekørekort er, at vi på den måde får de seriøse ejere ind, som virkelig gerne vil disse hunde. Men hundekørekortet er måske ikke tilstrækkeligt. Vi bør diskutere et forbud mod racerne og kigge til vores nabolande, der allerede har indført forbud, siger han.
I Danmark har der været forbud mod visse racer siden 2010 og enkelte i lægnere tid end det. I Norge har man haft forbud mod seks racer siden 2004.
For et sted mellem 15-50.000 år siden blev hunden domesticeret af mennesket. Siden da har arten gennemgået en gennemgribende forandringsproces. Nu skriver Videnskab.dk at et nyt studie publiceret i tidsskriftet Biology Letters har fundet frem til at hundens logren med halen måske også er påvirket af mennesket.
Vil du vide mere om hundeejeres følelsesmæssige forhold til deres hvalp eller seniorhund? Eller er du nysgerrig efter, hvorvidt størrelsen på et kuld hvalpe kan være en indikation på racens sundhed? Agrias Forskningsfond har givet ti nye forskningsprojekter støtte for 2024, der finder svar på blandt andet disse spørgsmål.
Forskning peger på, hvad hunden bruger den kolde snude til. For den er ikke kun til at genere ejeren med om morgenen
Nu skulle den altså være god nok
Det var en glad Natasha Gjerulff Jensen, hunden fangede på telefonen dagen efter, hun havde erobret verdensmesterskabet i agility. Før mesterskabet havde hun helt andre ambitioner end en medalje
I dag er det et år siden, Danmark for alvor blev lukket ned, og verden har i den grad forandret sig. Også på hundefronten er meget forandret, og i Sverige melder de sig nu i køen af lande, der uddanner hunde til at opsnuse corona
Flere og flere hunde bliver indleveret hos Dyreværnet uden at være registreret i Dansk Hunderegister.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Søndag den 7. april blev det første Danske Mesterskab i Canicross afholdt under Dansk Canicross Forbund (DCF), arrangeret af K9Runners Mariager der stod for afholdelsen.
Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt. Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Hvert år bliver over 12.000 raske hunde aflivet i Danmark, fordi deres mennesker ikke længere kan eller vil beholde dem.
Det er ofte hundenes adfærd, som volder problemer, og problemerne skyldes næsten altid, at ejeren ikke var ordentligt afklaret omkring det at have hund – og om det rette racevalg, inden hunden blev anskaffet.
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
