Tid til endnu et videomaraton

Denne gang er det ikke søde hvalpe eller sjove hunde, der bliver vist. Nej, denne fredag skurer vi op for seriøsiteten og viser film om dygtige hunde på job.

Hver dag udfører hundene en lang række opgaver, som vi mennesker ikke har nogen mulighed for at klare, uden de firbenedes hjælp. De hårdtarbejdende hunde redder mennesker fra nedstyrtede bygninger, opsnuser smuglere og hjælper mennesker med at få dagligdagen til at hænge sammen.
Derfor synes vi også, at de fortjener en hyldest.

Den første video bringer for mange tankerne tilbage på filmen Babe den Kække Gris. Skønt det er en sød og sjov historie, så er der ikke nogen, der hyrder helt så godt, som de hunde der er avlet til det. Se det imponerende arbejde herunder:

Den anden video omhandler blodhunden Baxter og hans imponerende snude. Videoen er et bevis på, at vi mennesker er utroligt afhængige af vores hunde og deres lugtesans. Denne sans har vi udnyttet siden tidernes morgen, hvor hundene hjalp os på jagt. I dag bruges hundenes næser til at finde narko, personer, mobiltelefoner og skadedyr – og selvfølgelig jagt!

Sidste film er fra Danmark, hvor der trænes med førerhunden Futte. De dygtige og intelligente hunde spiller for mange mennesker en vital rolle og muliggør, at deres førere kan leve et nogenlunde normalt liv.

Efter en hård dag på job, er det også godt at kunne komme hjem og slappe af.