Samojedhund

Raceportræt

Venlig, åben, opmærksom og levende

Energi

har brug for masser af udeliv, motion og samvær med sin flok.

Pelspleje

Pelsen kræver omhyggelig pleje, og man må regne med mindst en halv times børstning en gang om ugen.

Størrelse

Skulderhøjde: 50-60 cm Vægt: 23-30 kg

Om racen

Samojedehunden er en opmærksom, imødekommende og menneskeglad race, der er tolerant overfor både fremmede og andre hunde. I sig har den stadig meget af naturhunden, hvilket blandt andet kommer til udtryk i en stærk flokfornemmelse. Den har også stadig meget af sin arbejdsiver i behold, hvilket kommer til udtryk i dens villighed at trække slæder eller vogne. På trods af sit ophav blandt de selvstændige spidshunderacer, gør den sig glimrende til hundesportsgrene som lydighed, agility og rally.

Samojedehunden kaldes også for den smilende hund – de har et helt særligt udtryk som dannes ved en kombination af, at mundvigene bøjer opad og øjnenes form.

Har man samojedehunde skal de trænes og opdrages med kærlighed, kontakt og konsekvens. De er glade for mad, så de er typisk lette at motivere med godbidder i den positive træning. Samojeder egner sig ikke til at opholde sig dagen lang i en hundegård. En almindelig antagelse er, at hundene pga. deres kraftige pels helst vil opholde sig udendørs dagen lang. Det vil imidlertid være synd for den sociale hund.

Samojeden kræver masser af motion, mental beskæftigelse og oplevelser. Den er udstyret med en pels, der beskytter den mod vind og vejr, hvorfor den gerne opholder sig udendørs, men helst sammen med sine mennesker.

en hel del motion, masser af beskæftigelse og mange nye oplevelser. Opholder sig gerne i det fri, men er ikke nogen hundegårdshund, da den nødigt undværer menneskelig kontakt.

Samojedhundens historie

Samojedhundene stammer oprindeligt fra det nordlige Rusland hvor nomadestammer brugte dem til at vogte deres rensdyr og til at trække deres slæder. Nomaderne kaldte hundene ”Bjelkier”, hvilket betyder noget i retningen af ”hvide hunde, der får hvide hvalpe”. I dag bærer racen navn efter den stamme, der hed Samojederne.

Nomadestammerne var i sagens natur omvandrende folkefærd, der bevægede sig over store områder. De var primitive folk, der boede i telte og levede et hårdt liv på vandring efter føde til deres rensdyr, særligt om vinteren. Om natten sov hundene sammen med menneskene og fungerede som varmedunke. Fridtjof Nansen havde samojedhunde med som trækdyr på sin første færd mod Nordpolen i 1893. Hundene var hentet hos Alexander Tronheim i Tobolsk, som havde købt hundene hos nomaderne. Roald Amundsen, den første mand på Sydpolen, brugte ligeledes samojedhunde på sine ekspeditioner, hvilket er dokumenteret bl.a. i hans beretning om Nordøstpassagen. Den britiske zoolog Ernest Kilburn Scott anses som grundlæggeren af samojedhunden, som vi kender den i dag i Vesten. Det er hans hunde (og afkommet herefter), som bl.a. blev hjembragt fra et ophold hos Samojed-stammerne i 1889, der ligger til grund for den standard, der første gang blev beskrevet i England i 1909.