Olly fra Portugal

13-07-2017, af Betina Veis

En onsdag eftermiddag i juni 2016 var jeg som vanlig ude at gå en tur med min hund Rufus i gaderne på Østerbro.

Vi mødte en af vores hundevenner med sin mor. Med sig havde hun en ny lille hund – en hvalp på fem måneder. Jeg spurgte nysgerrigt, om hun mon havde fået en ny hund, men hun fortalte, at hunden kom fra Portugal og var i pleje, indtil den rigtige familie dukkede op. Han hedder Pouletta og var opkaldt efter en berømt fodboldspiller.

Den lille fyr var blev indleveret til internatet, da han var bare to måneder gammel sammen med sine tre søskende og mor i en papkasse.

Jeg bukker mig ned, for at sige ”hej”  og vupti springer han op i mine arme og kysser mig.

Hun spørger, om jeg ikke skal have en ny hund?

Jeg mistede min græske gadehund seks måneder tidligere til kræft i leveren og havde besluttet mig for ikke at anskaffe mig en ny, men istedet nyde livet med Rufus.

Mine tanker var dog konstant hos den lille vovse, der havde kysset mig og vist mig tillid og kærlighed.

Vi mødtes de følgende dage, og han var bare så skøn og sprang mig glad i møde. Jeg havde besluttet mig. Han måtte altså blive min. Jeg var forelsket.

Jeg skrev til foreningen og blev godkendt efter en lang snak.

Derefter hentede jeg ham den 19. juni 2016.

Læs også: Når verden ramler sammen, og fremmede bliver venner

Da jeg åbnede hans pas, stod der, at han var født den 12. januar 2016, hvilket var samme dag, som jeg tog afsked med min græske gadeprinsesse. Jeg husker, at jeg tænkte, at det måtte være skæbnen.

Han havde aldrig boet i et hjem, da han kom direkte fra internatet i Portugal, så alt skulle læres: Lydighed, renlig, og at man ikke måtte sidde på sofabordet.

Modelfoto/Shutterstock

 

Olly kaldte jeg ham

Fuld af pep og spilopper, var han og også en virkelig dejlig lille dreng.

Jeg fandt hurtig ud af, at han var rigtig god til at løbe. Han var meget adræt og havde masser af energi, der skulle brændes af. Typisk for ham, for han var et podengo-mix. Podengo er en spansk jagthund med speciale i at fange kaniner, så det med at rører sig, lå meget naturligt til ham. Da han fyldte et år, begyndte jeg så at løbetræne med ham.

Jeg spurgte min dyrlæge til råds, inden jeg gik i gang for at få klarhed på, hvor meget han kunne tåle at løbe. Hun tjekkede ham igennem og sagde ok for det, og så var det bare at gå i gang. Vi startede langsomt op med 3 km, men efterhånden øgede vi distancen, så han i dag kan løbe 5 – 6 km i et stræk.

Vi løber sammen to gange om ugen. Han nyder det rigtig meget, og det samme gør jeg. Vi har på den måde fået et helt specielt bånd. Han ved, at når jeg tager løbeskoene frem, så skal vi afsted, og så står han glad og klar ved hoveddøren.

Inden vi går i gang, skal han lige tisse af og snuse lidt, og så løber vi i Fælledparken, på Kastellet og i gaderne på Østerbro.

Vi elsker det, og Olly – han er en dejlig glad og harmonisk hund.

Olly og Betina

HPM Dirty Paws har oprettet et løb på 5 km for dig og din hund, som løber af stablen i august og september.

__________

Om podengo portugues

Modelfoto/shutterstock

Racen hører til spidshundene i gruppe 5 og tæller som én af de primitive racer, hvilket bl.a. omfatter dingo, basenji, cirneco del etna, pharao og podenco ibicenco.

Den er født til at jage i flok og bruges til kaninjagt i sit hjemland Portugal. den er livlig, kvik og robust. De er venlige og imødekommende i familien, hvor de ofte knytter sig mest til en bestemt person. Over for fremmede er de noget reserverede, men de omgås generelt let andre hunde. De minder af væsen om terrier og gravhunde, og de kan derfor være svære at kalde til sig, når først de får fært af vildtet.

Pelsen findes i to varianter: en korthåret og en ruhåret. Begge holdes let i dagligdagen, hvis blot de børstes igennem med jævne mellemrum.

Podengoen kommer i tre størrelse: stor, mellem og lille. Højden svinger derfor fra 20-70 cm, og vægten svinger fra 4-30 kg.

Læs mere om racen på Myndeklubbens hjemmeside her.

Indsæt 2. del af brødtekst her