Nyt hjem søges akut til to whippets!

01-08-2017 15:40, af Anne Elisabeth Ekenberg

Janet Frimodt-Møller har skrevet en herlig og komisk beretning om det, som ofte sker for os hundeejere – hunden spiser ét eller andet, som lugter fælt…

__________

Sjovt nok, tænkte jeg forleden, har jeg ikke haft hundene i bad i over et år – tanker affødt af, at de er begyndt at fælde lidt, nu da vinteren snart er overstået.

Ikke fordi jeg bader dem særlig ofte, måske ikke så meget som en gang om året – men det plejer at være nødvendigt, fordi de har rullet sig i noget uhumsk! (Jeg  synes, jeg kan erindre, at sidste gang var det, fordi de havde rullet sig i en meget død måge, som fik hele stranden til at lugte fælt i miles omkreds, hvorimod man normalt kan regne med en god portion frisk luft!)

Men så dette i morges…

I dag, ud af syne og skjult i noget langt græs, var der en virkelig ulækker hundelort af værste slags: En, der var flydende, bvadrrr!!!

Timmi og Magnus, (som begge går ved min højre side, og Dee Jay til venstre), var først på pletten, og pludselig gav de et kæmpe ryk i snorene for at skynde sig hen til stedet!

Først troede jeg, at det bare var en ekstra god lugt, som så mange gange før – og alt for sent så jeg, hvad det virkelig var.

I samme sekund jeg så årsagen til deres entusiasme, hev jeg kraftigt i snorene, alt hvad jeg kunne, fordi jeg kendte deres grumme plan.

Men det lykkedes alligevel Magnus at gafle en store mundfuld af ”pløret” i sig, altid bange som han var for at blive snydt, mens Timmi fór fremad i samme sekund og også huggede det i sig.

Alle tre trak mig som galninge, og jeg hev dem tilbage, alt hvad jeg kunne, og resultatet bagefter var, at Magnus stod og dryppede brun stads fra munden, der nu var omgivet af et bredt, brunt ”skæg” hele vejen rundt, som i en tegneserie, mens Timmi var UBESKRIVELIGT svinet til: På den ene eller den anden måde var halvdelen af hans hoved helt dækket til fra øre til næsespids  med den frygtelige stinkende brune pløre!!!!

(Heldigvis fik ”stakkels” Dee Jay ikke noget.)

Næsen rensede Timmi selv et øjeblik efter, dyb skuffet over at se, at Magnus nok havde fået spist det meste.

Men Timmi kunne ikke åbne sit højre øje!!!!

Det var total klistret til, så øjenvipperne var klistret fast til hinanden, og øjet forsvandt under et tykt lag af møget…

Straks prøvede han at tørre sit hoved af i det våde græs, men da jeg var begyndt at trække dem væk, hjalp det ikke. Desperat efter at ordne sit øje, begyndte han at tørre hovedet af i Magnus!

Han gned hovedet under Magnus’ mave og knubbede det langs hans brystkasse igen og igen, så Magnus sprang rundt som et forårslam over disse uventede ”kærtegn ”, og før jeg kunne gøre noget, var en hel del af stadset nu smurt hen over Magnus.

Foto: Shutterstock

Jeg bad en bøn til, at ingen ville se os.

Normalt passerer vi en gruppe på tre dagplejemødre med 3-5 søde rollinger hver – nogle siddende i barnevogne, mens andre stavre ved siden af, og de er vant til at hilse på hundene. Nogle vil kæle for dem, og de er meget glad for den lille oplevelse. Men held i uheld – de kom ikke denne vej i dag, puh ha.

Jeg prøvede at tørre Timmis øje af med noget græs, men det hjalp ikke, og jeg var bange for at få noget på fingrene.

Så jeg bed tænderne samme; det hele var så væmmeligt, og jeg prøvede at fortsætte turen med raske skridt og ignorere dem.

Jeg kunne slet ikke se attraktionen i at have hunde! Man må være skør at ønske sig sådan et uhygiejnisk væsen – hunde er obskøne og uhumske i den grad – ugh.

Men nu var Magnus, som normalt er hvid med røde aftegninger, kunstnerisk dekoreret med forskellige ekstra striber, pletter og plamager, der næsten matchede hans egne i farven!

Så begyndte han at banke ind i mit højre ben. Han går til tider rigtig tæt ved mine ben og banker tit ind i mig eller rører mig – for han kan lide det! Han er meget morsyg og elsker mig så højt, at enhver berøring er det bedste, han ved!

Jeg kiggede ned og så til min skræk, at nogle brune striber nu var smurt af på mit bukseben!

Så er det nok!

Jeg fortalte dem højt, at nu går vi hjem – og jeg skar en genvej, som halverede turen og marcherede hjemad i en mægtig fart.

Stanken var nu også forfærdelig.

De var en skamplet for racen.

Hvis hvalpekøbere bare vidste, hvad de kunne blive udsat for, når de intetanende købte en hvalp…

Jeg vidste, at Magnus og Timmi nu skulle have et meget langt bad med en hel flaske hundeshampoo hver… (og Dee Jay fik en omgang for en sikkerheds skyld), og nej, det var ikke en god anledning til at få badeværelset vasket fra loft til gulv i samme omgang, for jeg holder huset pænt og rent i forvejen, altid klar til et impulsbesøg af Dronningen, tak!

Så nu er de tre whippets de reneste hunde i hele Danmark, og Magnus og Timmi er klar til deres nye hjem, hvis der er nogen, som ikke har noget imod ildelugtende ”body painting” i ny og næ….???

Janet Frimodt-Møller

Indsæt første del af brødtekst her