Baggrunden for at åbne denne lille butik er, at indehaveren, Marianne Bahl, siden 1997 har haft grand danois og altid haft problemer med at få ting til dem i den rette størrelse. Det være såvel hundesenge, foderstativer, halsbånd som hundelegetøj mm. I begyndelsen købte Marianne Bahl ting til sine hunde via internettet men selv her var det svært at finde noget til dem. – De få ting, jeg fandt, var altid spredt ud over adskillige internetshops og senge til giganterne var stort set umuligt at opspore – specielt hvis det de også skulle være til rimelige priser, fortæller Marianne Bahl. – I en årrække købte jeg ting til hundene på udenlandske udstillinger, for underligt nok, så var mulighederne for at finde noget til i de store størrelser større her. Jeg havde ofte bestillinger med fra andre hundeejere, der også havde giganthunde, og der, ligesom jeg, havde problemer med at finde noget til deres hunde herhjemme. Mine hunde er nu ved at være oppe i årene og er på vej på ”pension”, så mine ture til udenlandske udstillinger bliver færre og færre, men behovet for tilbehør til vores dejlige gigant-hunderacer er der stadig, så derfor åbner jeg nu en butik for dem og deres ejere. På hjemmesiden www.giantdogsshop.dk vil man kunne se varesortimentet som selvfølgelig hele tiden vil blive udvidet, og selve butikken vil være at finde på nogle af de store hundeudstillinger i Danmark samt udstillinger for de enkelte specialklubber.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Flere og flere hunde bliver indleveret hos Dyreværnet uden at være registreret i Dansk Hunderegister.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
For at sikre, at vi i Danmark avler de sundeste hunde med det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv, er de største dyreinteresseorganisationer nu gået sammen i et historisk samarbejde.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt. Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring.
Har du fået en ny hvalp, der skal prøve at udstille? Har du en hund, der senere skal på udstilling og lige skal prøve det først? Eller har du et barn, der kunne tænke sig at blive juniorhandler på DKK-udstillingerne? Så er der mulighed for at prøve det hele af under hyggelige og afslappede forhold på Bakkeskuet den 9. maj.